Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4® 4
H. C. ANDERSEN
træet blomstrede nu her, medens det hjemme bar store
Frøknopper.
Det er dyrt at reise i England og Skotland,
men her faaer man Noget for sine Penge, Alt er
fortræffeligt, her er sørget for En, her er Comfort, selv
i den mindste Landsbyes Vertshuus, saaledes viste det
sig for mig. — Cail ender er ikke stort andet end
en Flekke, men man boede her som paa et greveligt
Slot, bløde Tæpper laae op ad Trappen og hen ad
Gangene, Ilden blussede saa lysteligt i Kaminen, og
den trængte man til, skjøndt Solen skinnede ude, og
man saae alle Skotterne gaae med de bare Knæ, der
jo rigtignok ogsaa er deres Vintercostume; de svøbte
sig i deres brogede Plaid, selv de fattige Drenge havde
en saadan, om kun en Las; udenfor mit Vindue
bugtede sig en Flod om en gammel Høi som vore
Kæmpegrave; der var en hvælvet Bro med det yppigste
Evigt-grønt, og tæt ved løftede sig Klipperne, Bjerglandet
aabnede sig for os. I den tidlige Morgen kjørte vi
afsted for at komme betids nok med Dampskibet over
Loch Katrine; Veien.blev mere og mere vild, Lyngen
kom frem, den stod i Blomster, enkelte eensomme
Huse, opførte af Steen, kom vi forbi; Loch Katrine,
lang og smal, med et dybt mørkt Vand, strakte sig
mellem brungrønne Bjerghøider; Lyng- og Kratskov
dannede Kysterne og saa langt jeg saae, var
Indtrykket det: er Jyllands Hede et Hav i Blikstille, saa
er denne Egn Heden i Storm! dødgjorte staae de store
Bjergbølger, men alle grønne, med Kratskov og Græs;
til Venstre for os i Søen laae en lille, tæt skovbegroet
0, det var Ellens 0, hvorfra »the Lady of the Lake«
havde styret sin Baad, Øen, som Walter Scott
ved sin Digtning har gjort os kjendt og interessant.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>