- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
530

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4® 4

H. C. ANDERSEN

Det danske Theaters hundredaarige Fest skulde
feires den attende December; Heiberg og
Conferents-raad Collin vare enige om at overdrage mig at
skrive Forspillet til denne Fest. Bournonville
skulde give en Ballet i samme Anledning og han gav
»gamle Minde r«; man saae som i en Laterna
magica alle de meest malende Scener i Repertoirets
Balletter. Min Plan til Forspillet havde vundet
Direc-tionens Bifald, da den ganske billigede min Idee, der
hvilede heelt paa Tidsøieblikket. Jeg vidste med
hvilken Stemning Folk den Tid kom i Theatret, vidste
hvor ringe Betydning det just nu havde for dem, thi
Tanken var derovre, Tanken var hos Soldaterne i
Krigen, jeg maatte altsaa lade min Digtning følge med
dem og da derovre fra see at bære den tilbage til
den danske Skueplads, min Overbeviisning sagde mig,
at det ikke var i Sværdet nu til Dags vor Styrke laae,
men i Aandens Dygtighed, og jeg skrev »Kunstens
Dannevirke«, som man kjender det og som det
nu findes i mine samlede Skrifter. Det blev Festaftenen
optaget med stærkt Bifald; men det blev givet
Abonnenterne rundt, det var et Misgreb; det benyttedes
som et Trækmiddel en heel Uges Aftener. Paa Festen
selv blev det, som sagt, optaget med stort Bifald;

— Fol^; vare grebne — men nu kom Bladene, og eet
af disse bebreidede mig især, at der i Forspillet var
en væmmelig evig Snakken om Danmark og
Dannebrog, at vi skulde lade Andre rose os og ikke rose os
selv, da det ellers klang som Jacob von Thybo o. s. v.

— Et andet Blad refererede Forspillet saaledes, at jeg
ikke ret vidste, om Referenten havde skrevet det i
Eenfoldighed eller af ond Villie. Ved fjerde
Forestilling var det alt en gammel Historie, man klappede

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0540.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free