- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr /
610

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6o8

H. C. ANDERSEN’

man i »Politiet« ikke finde mit Pas, jeg blev kaldet
derop, en saadan Begivenhed var nok til at fordærve
mig hele min Reiseglæde. En aaben Skrivelse fra den
østerrigske Gesandt i Kjøbenhavn, der anbefalede mig
til de civile og militaire PImbedsmænd kom mig nu til
Nytte, man var meget forekommende, men mit Pas
var ikke at finde; nu bragtes frem alle de, der vare
modtagne, og jeg opdagede mit, ganske rigtigt
henlagt efter sit Nummer, men dette var af Gensd’armen
nedskrevet urigtigt, svarede ikke til det, han havde
sat paa mit Mocltagelsesbeviis, Alt kom igjen i god
Olden; men, som sædvanlig, jeg skulde fremfor Andre
have Plageri med mit Pas, det jeg paa Reisen, næsten
til det Komiske, vaager over.

Tilbageveien gik over St. G o t h a r d og V i e
r-waldstädter - Søen, i hvis deilige Omgivelse jeg
blev nogle Dage. Ved Schaffhausen sagde jeg
Schweiz Farvel og tog igjennem Hjemmet for
Auerbachs »Dorfgeschichten«, det
romantiske »S c h w a r z w a 1 d«. Sorte Kulmiler udsendte
her deres blaalige Røg, deilige Mennesker kom forbi,
Bjergveien »die H ö 11 e« var et sandt Alpepartie.

En gribende Scene blev jeg Vidne til paa en
Jernbanestation imellem Freiburg og Heidelberg;
en stor Skare Udvandrere til Amerika, Gamle og Unge,
steg ind i Vognene, deres Slægt og Venner toge Afsked
med dem, det var en Fortvivlelse, de græd høit og
jamrede. Jeg saae en gammel Kone klamre sig fast
til en af Vognene, hun maatte rives løs. Toget gik,
hun kastede sig paa Jorden. Vi fløi afsted fra denne
Jammer, dette Hurraraab; altid vexlede Egnen for dem,
som foer afsted, men de, som bleve tilbage, have

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:06 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/0620.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free