Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6o8 H. C. ANDERSEN’
Alt næsten endnu er, som da jeg fra Slagelse Skole,
som Discipel, kom her en deilig Sommerdag, bøiede sig
nu til en heel broget Krands en Digtning for mig
herinde, Erindringen om Alt hvad jeg saae, levede og
vandt i den lange Mellemtid, det Meeste af mit Livs
Eventyr.
Foraaret begyndte saa smukt dette Aar, hilsede mig
med grønne Skove og Nattergale-Sang, — og snart
var alt dette kun en tom Herlighed; — tunge,
angstfulde Dage ventede. Cholera udbrød i Kjøbenhavn,
jeg var ikke længere i Sjælland, men hørte om alle
Sygdommens Rædsler og Dødsbud, det første for mig
nære, smertelige, var om Digteren, Pastor Boye.
I de sidste Aar kom han mig saa inderlig, saa
erkjendende imøde, jeg havde faaet ham saa hjertelig kjær.
Een af de piinligste, smerteligste Dage i denne bittre
Tid var netop en Dag, der skulde være viet til Glæde
og Munterhed. Jeg var paa Glorup, Grev
Moltke-H v i t f e 1 d t feirede sit Sølvbryllup, jeg var den eneste
Fremmede, der var indbudt, og det alt for Aar og
Dag siden; alle Godsets Bønder vare Gjester, jeg troer
her var samlede over sexten Hundrede, Alt var rigt og
festligt med Dands og Lystighed, Musiken klang,
Flagene vaiede, Raketterne stege, og midt under denne
Jubel fik jeg Brev om, at et Par af mine Venner vare
bortrevne. Dødsengelen gik fra Huus til Huus; nu
sidste Aften standsede den ved Hjemmets Hjem for
mig, Collins Gaard. »Vi ere, idag Alle, flyttede
andetsteds hen!« skrev man, »Gud veed, hvad der
fore-staaer i næste Døgn!« Det var, som fornam jeg
Budskab om, at Alle, hvem mit Hjerte var voxet fast til,
skulde rives bort; jeg laae i Graad paa mit Kammer,
udenfor klang lystig Dandsemusik og Hurra, Raket-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>