- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
4

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

lederne i den Tidsorden de fulgte, dog ogsaa hertil
blev jeg begunstiget.

Da Digteren Ingemann døde, sendte hans Enke
mig alle de Breve, jeg fra min Skoletid og til hans
Død havde skrevet til ham; ved disse og enkelte
Optegnelser har jeg her kunnet give hvad Aar for Aar
oprullede for mig, fra dengang, da jeg i 1855, den
2den April, sluttede »mit Livs Eventyr«.

Og jeg maa begynde med Ingemann og hans
Hustru, »de Gamle ved Skovsøen« som han
skrev paa det Billed af deres Bolig i Sorø, som han
sendte mig.

Aldrig noget Aar reiste jeg den forbi uden at blive
nogle Dage hos de elskelige Mennesker; ogsaa i
Foraaret 1855 var min første Udflugt til det
Ingemannske Hjem, hvor jeg og Hver, som kom, maatte føie,
her blev man god og bedre. Der var et lykkeligt
Huus-liv, to kjærlige Sjæle, den skjønneste Gjenleven af
Philemon og Baucis. Alt gik sin stille, glade
Gang. Ingemann, troer jeg, gjorde aldrig Selskab.
Folk kom om Aftenen gjerne af sig selv, og tidt voxede
det op til en heel Kreds, men det var som Bordet
dækkede sig selv, Alt blev ordnet og baaret frem af
usynlige Smaa-Alfer. Der var ingen Travlhed at mærke,
Alt gled hen under livlig Tale. Her var Ingemann
den meest livlige og underholdende; helst fortalte han
da Spøgelsehistorier, der sædvanligviis knyttede sig til
Klosterkirken og Omgivelserne her; han fortalte med
et saa humoristisk Smiil, at naar man kjendte ham,
forstod man strax, at Historierne bleve skabte i
Øieblikket, fremsprungne ved et eller Andet i Samtalen.
Tidt laante han, i al Uskyldighed, virkelige Personer
til sin Fortælling.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0004.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free