Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT I.IVS EVENTYR
605
fortæller om Valdemar Daae og hans
Døttre.«
Skoven var sprunget ud, Veiret varmt og smukt.
Kong Frederik den Syvende opholdt sig da
paa det gamle, prægtige Slot Frederiksborg i
den deilige Skovnatur. Han lod mig kalde for at høre
mig selv forelæse min nye Digtning. Jeg blev
modtaget med den jevne, hjertelige Ligefremhed, som
Kongen altid viiste, og jeg tilbragte nu to smukke
Dage i Christian den Fjerdes stolte
Bygning, om hvilken Hauch har sunget saa smukt:
»Skjøn som en Rose fra Feernes Riger,
Fast som det Ord, der blev tait af en Helt,
Stolt som et Fjeld, der mod Lyset opstiger,
Blinker Dit Taarn under Stjernernes Telt.«
Jeg saae al den Pragt og gamle Herlighed, gik i
disse Sale, sad ved Kongens Bord, som paa den smukke
Solskinsdag var dækket ude i Haven. Da Taffelet var
hævet, fulgte en Rotour paa Søen rundt om Slottet.
Kongen meente, at just herude i det Frie maatte jeg
læse Historien, som Vinden fortæller om Valdemar
Daae og hans Døttre. Kongen og hans Gemalinde,
Lehnsgrevinde Danner, toge Sæde i Kongebaaden,
hvor jeg ogsaa fik Plads; et Par Baade med andre
. Gjæster fulgte. Vi giede hen over det blanke Vand,
hvori de ildrøde Skyer ved Solnedgangen speilede sig.
Og jeg læste Historien om Riigdoms og Lykkens
Henfaren, læste Vindens Susen: hu-u-ud-fare hen! Der
blev et Øieblik Stilhed, idet jeg havde endt
Læsningen, selv følte jeg mig forunderlig veemodig, og man
vil forstaae, at Erindringen om disse Minuter i
Kongebaaden, hvor Søen, Luften og Slottet selv straalede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
