Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
H. C. ANDERSEN
revet Fosteret ud af fem frugtsommelige Koner for
at spise det varme Barnehjerte og meente, at naar
hun havde ædt det syvende, kunde hun gjøre sig
usynlig. Idag tuder Vinden som ved Efteraarstid, og
Havet høres.«
Nørre-Vosborg, den ute Juli 1859.
Deres inderlig hengivne
H. C. Andersen.
Det var et deiligt Ophold her og ikke just saa kort.
Ved Afreisen fulgte hele Familien mig til Lemvig.
Her, nær ved Limfjorden, er Hamlets Grav,
ikke ved Helsingør, hvor Shakspeare har
henlagt sin storartede dramatiske Digtning. »A m 1 e t s
Grav« siger Vesterjyden. Den eensomme Faarehyrde
sidder tidt paa Høien og blæser sin eensformige
Melodi paa den lille Fløite, han har skaaret af en
Hyldegreen eller et Faarebeen.
Vi naaede Lemvig og tog ind i
Gjæstgivergaar-den. Lidt efter saae jeg Dannebrogsflaget stukket ud
fra Taget, og snart efter kom ogsaa Gjenboens
Dannebrogsflag ud.
»Er her noget Festligt?« spurgte jeg, og fik da af
Etatsraad Tang at vide, at det var til Ære for mig.
Nu gik vi sammen ud for at besee Byen: milde Øine
hilsede mig, og fra flere Huse vaiede Flag. Jeg kunde
ikke ret troe, at det gjaldt mig, men da jeg næste
Dag i den tidlige Morgen kom til Dampskibet, maatte
jeg forstaae, at jeg havde Venner ogsaa i Lemvig,
og det fra de Store til de Smaa.
I Folkestimlen stod en lille, vei indpakket Dreng.
»Stakkels lille Fyr« sagde jeg, »saa tidlig oppe forfat
komme med Dampskibet?«
»Han skal ikke med«, svarede Moderen. »Han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
