Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
H. C. ANDERSEN"
Med min unge Ven, Maleren A m b e r g e r, fra
Basel kom jeg til Stuttgart. Han modtoges
paa Banegaarden af den bekjendte, driftige
Boghandler Hoffmann, der strax paa det Hjerteligste
indbød ogsaa mig til at boe i sit Huus.
Theater-Inten-danten gav mig Plads i sin Loge.
»Ja, De kan sagtens reise,« sagde Vennerne i K j
ø-benhavn, da jeg kom hjem og fortalte om al den
Gjæstfrihed og al min Lykke. »En gjæstfri Arne i
Ju^abjergene, i Stuttgart, i München,
i M a x e n, allevegne!« »De har Deres Huus paa
Lokomotiv-Dragens Hale«, skrev Ingemann engang;
næsten var og ei det saa.
Juleaften sad jeg ikke i R o m, som jeg havde tænkt,
men jeg sad godt og glædeligt paa Basnæs.
I et Nummer af »Household words« havde Dickens
samlet en Deel arabiske Ordsprog og Talemaader,
mellem hvilke han i en Note fremhævede:
»When they come to shoe the Paschas horses, the beetle
stretched out his leg. (Arabic.) This is exquisite; we
commend it to the attention of Hans Christian Andersen.«
Jeg følte stor Lyst til at give Eventyret, men det kom
ikke. Først nu, ni Aar efter, netop paa Aarets
næstsidste Dag, under Besøget paa Basnæs, hvor jeg
tilfældigt læste D i c k e n s ’ s Ord igjen, sprang
pludseligt frem Eventyret »Skarnbasse n«. Dagen
derpaa skrev jeg »S n e e m a n d e n«. Dette sluttede min
Digtervirksomhed i 1860.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
