- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
72

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

72

H. C. ANDERSEN"

gyndte Pasplagen i storartet Stiil. Ingen fik Lov at
stige i Land, før Passene vare affordrede, og hver
Passageer maatte strax ved Landstigningen begive sig
ad en just ikke saa kort Vei til Raadhuset, hvor man
endda ikke fik sit Pas tilbage, men kun en Slags
Kvittering, en Seddel med Tilladelse til at tage
med Banetoget til R o m. Midtveis under Farten
maatte denne Seddel fremviises; først udenfor Rom
erholdt vi Passene tilbage, og nu maatte vi gjennem
den danske Konsul søge at faae Opholdskort, men
inden dette lykkedes, hengik der næsten en Uge.
Rom, hvem just de Fremmedes Besøg er en saa stor
Indtægtskilde, synes aldeles ikke at tænke paa, at
her skulde netop Alt gjøres for at lette Besøget for
den Fremmede.

I den gamle Café greco, hvor Konsulen for
Danmark, Sverrig og Norge, min Ven Bravo
boede, fik jeg et Par Værelser for mig og min unge
Reisefælle, og nu gik vi ud i den store Stad, som var
mig saa kjendt og hjemlig. Jeg gjensaae og kunde
vise Collin alle de kjendte Herligheder; ikke Meget
havde forandret sig, siden jeg var her sidst. Man talte
imidlertid meget om Usikkerheden paa Gaden, om
Mord og Plyndring; men heller ikke dennegang
fornam jeg i Virkeligheden Noget dertil. Ruiner,
Kunstskatte, Kirker og Haver bleve besøgte, Venner og
Bekjendte ligeledes. Een af de Allerførste var vor
Landsmand K ü c h 1 e r, nu »P i e t r o«, Munk i Klosteret
oppe paa Keiserborgens Ruiner. Med Tonsur og sin
grove, brune Munkedragt kom han mig imøde,
omfavnede og kyssede mig. Det fortrolige »Du« lød atter
fra hans Læber. Han førte os til sit Atelier, et stort
Værelse med den deiligste Udsigt over Orangetræer

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0072.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free