Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
87
Jeg blev uendelig glad ved dette kjære Brev, som
jeg gjemmer mellem mine bedste Erindringer. Med
Skrivelsen fulgte en Gulddaase med Hans Majestæts
Navnetræk.
Fra Bjørnstjerne Bjørnson i Rom fik
jeg ogsaa Brev. Han var glad for Tilegnelsen, glad for
hvert enkelt Eventyr, særligt for »I i s j o m f r u e n.«
Han skrev:
»I i s j o m f r u e n« har en Begyndelse saadan, at
det jublede og sang i Luften, lo med Grønt og Blaat
og Schweizerhuse. De har der skildret en Gut saadan
som jeg kunde have Lyst til at have en Broder, og
hele Sceneriet, Babette, Mølleren, Rotterne, hun, som
fulgte med over Fjeldet og saae ham ind i Øiet. Jeg
blev begeistret til Udraab og maatte gjøre flere
Standsninger. Men kjære, milde Mand! at De havde Hjerte
til at slaae dette Billede i Stykker for os. Den Tanke,
som danner sidste Afdeling, har Noget af Gud i sig,
den imponerer mig, denne Tanke, at to Mennesker
skilles paa Toppunktet af deres Lykke; endnu mere,
at de forinden, klart, som naar en pludselig
Kastevind kruser det stille Vand, har ladet os ane, at der
boede i Begges Sjæle hvad der kunde have kuldkastet
denne Lykke; men at De nænnede at gjøre det med
disse to Mennesker! —«
Brevet slutter saaledes: »Kjære, kjære Andersen!
hvor jeg holder af Dem! Jeg troede saa fuldt og fast,
at De hverken ret forstod mig eller ret holdt af mig,
skjøndt De gjerne med Deres gode Hjerte vilde begge
Dele; men nu seer jeg, at jeg tog behagelig Fed, og
det har jo bidraget til at fordoble den Kjærlighed,
jeg har for Dem.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
