Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
89
»Kjære velsignede Fru Ingemann!
I denne Aften først hørte jeg, og saae af Avisen,
hvad Gud har villet. Jeg er bedrøvet, men kun
bedrøvet for Dem. De er saa ene, han er borte fra Dem!
Det maa være Dem som en tung Drøm, og De længes
efter at vaagne, at see ham igjen, være hos ham.
Vorherre er saa god, kun hvad der er det Bedste for os
skeer, det troer jeg, det kan jeg ikke slippe! Jeg vilde
saa gjerne endnu engang have seet ham, tait med ham;
vi vare saa unge begge To, og dog er jeg snart, efter
Aarene, gammel nok til at følge ham. Jeg længes efter
ham. Der er et Liv efter dette! der maa være det,
som Gud er Gud. Det er en Lyksalighed for Tanken,
saa at jeg ikke kan være bedrøvet, uden for Dem,
kjære, ædle Veninde! tør jeg nævne Dem saaledes.
Bryd Dem ikke om at svare paa dette Brev, De har
ikke Stemning dertil; jeg veed, De tænker venligt paa
mig. Hils Sophie, Deres Pige hedder jo saaledes;
ogsaa hun er bedrøvet, det veed jeg. Hun holdt af ham
som hun holder af Dem. Gud give Dem Styrke og
løfte Dem gjennem milde Dage til ham, den Kjære,
Milde, Uforglemmelige.
Med den inderligste Deeltagelse
H C. Andersen.«
I de første Dage af Marts laae Markerne med Sne,
men Luften var deilig klar. og Solen skinnede. Jeg
foer med Banetoget ud til S o r ø; det var
Begravelsesdagen. Jeg stod i det Hjem, hvor jeg fra min Skoletid
i Slagelse indtil nu som Ældre havde tilbragt
lykkelige Timer, hvor Samtalerne havde skiftet i Alvor
og Skjemt. Fru Ingemann sad stille, from i sin
Sorg, den gamle trofaste Pige, Sophie, brast i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>