Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
t4-0
h. c. andersen
clen frem. Den var saa stor som en Fedekalv, havde
dvaske, skelende Øine, dens Hud var rødguul og
lignede et Fiskeskind uden Skjæl. Dens Fremtid var
allerede bestemt, den var solgt til den zoologiske Have i
C ø 1 n.
Altfor hurtigt fløi Dagene i Amsterdam. Her
var saa Meget at see, saa mange Bekjendte at besøge.
Min Ven, den hædrede Digter van Lennep, var
blevet en Deel ældre. Hans Haar var sølvhvidt som
Thorvaldsens, og han sagde spøgende om sit
Ansigt, at det lignede Voltaires. Han arbeidede
dengang paa sin omfangsrige Roman: »S y v s t j e
r-n e n«.
Komponisten Ver’hulst, som jeg paany besøgte,
kom mig jublende imøde. Hans første Spørgsmaal
gjaldt vor fælles Ven, Niels Gade, den af alle
Nutidens Komponister, som han sætter høiest. Han viiste
mig, hvor fuldtalligt han besad Gades
Kompositioner. Han beklagede, at Holland ikke saaledes
som Danmark havde nogen national Opera. I den
følgende Uge skulde der gives en stor Koncert, og han
lovede, at uagtet der ved de to sidste Koncerter var
givet Musikstykker af Gade, skulde jeg ved den
forestaaende ogsaa faae en af denne Musikers
Kompositioner at høre.
Aftenen kom, og jeg overværede Koncerten; der
blev givet en af G a d e s Symphonier, som blev stærkt
applauderet. Man saae hen til mig som om man vilde
sige: »Fortæl vor Henrykkelse over Deres høitskattede
Landsmand!« Her var et stort, elegant Publikum, men
det var mig paafaldende ikke at see et Ansigt af det
Folk, hvis Mænd just i vor Tid ere Bærerne for
berømte Toneværker, det Folk, som gav os en M e n d e 1-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
