Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mit livs eventyr
159
Læ, brændte med hede Straaler. Havet laae udstrakt
for os, men kun et eneste Skib var at øine. Vi stege
op til det storartede Sluseværk, et cyklopisk Arbeide,
udført i vor Tid. Vinden blæste her isnende kold og
fygede os det fine Sand i Ansigtet. Først seent om
Aftenen naaede vi tilbage til vort indbydende Hjem
i L e y d e n.
Mødes og atter skilles, i hvor glad man er, hvor
godt man har det, er Pulsslagene i Reiselivet. I H a a g,
hvorhen Reisen nu gik, skulde jeg allerede faa Dage
efter gjensee min elskværdige Vært og Værtinde, træffe
sammen med Venner og Bekjendte. Jeg havde her vor
danske Gesandt, Baron Bille-Brahe, hvem jeg
havde kjendt fra hans Studenterdage; her var Frøken
B r e m e r s Slægtning, min Ven Baron W r e d e,
svensk Gesandt.
Paa det korte Stykke Vei til H a a g sad jeg i Coupé
med et Par unge nygifte Folk; de spurgte, om jeg ikke
var den danske Digter Andersen, og fortalte, at
de kjendte mig efter et Portrait, som de havde seet
udhængt i Amsterdam.
I Hotellet »Oude Doelem, hvor jeg tidligeie havde
boet, kjendte man mig strax, og jeg fik en hjertelig
Modtagelse.
Hvor det er deiligt, en Velsignelse af Gud, at være
ude i Verden, sidde i en stor Stad, ukjendt, aldeles
som en Fremmed og dog vide med Vished, at man har
Venner, ubekjendte, aldrig seete Venner, vide, at man,
hvis der mødte noget Uheld af Betydning, dog var
kjendt og tilvisse ikke forladt.
Snart følte jeg mig ganske hjemme i Haag, lærte
der at kjende mange elskværdige Mennesker, og saa
gik det igjen afsted Syd paa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
