- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
179

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mit livs eventyr

179

Nu lød Signalerne, Ankeret blev lettet, Dampen fik
Lov at raade, og snart vare vi ude paa Atlanterhavet.
Skibet hævede sig, Bølgerne løftede sig større og større.
Det stormende Veir havde vei lagt sig, men ikke
Søen. Jeg havde netop sat mig ved Middagsbordet,
men maatte i samme Øieblik reise mig og søge ud i
den friske Luft, hvor jeg sad, lidende ved den stærke
Søgang, som jeg maatte vente vilde blive endnu
stærkere i den spanske Sø.

Det blev snart Aften, Stjernerne kom frem, Luften
blev meget kold; jeg vovede mig ikke ned i min Kahyt,
men søgte ind i Spisesalen, hvor jeg henimod Midnat
var den Eneste, der blev. Lysene bleve slukkede, jeg
fornam de rullende Søer, Maskinens Gang,
Signalklokkens Slag og Svarene, som fulgte. Jeg tænkte paa
Søens Magt, Ildens Magt, altfor levende stillede sig
for mig Erindringen om min Ungdomsveninde
Henriette Wulffs skrækkelige Død paa Reisen til
Amerika. Og som jeg laae, slog en Sø voldsomt
mod Skibet, det var som om det standsede derved,
som om Dampen holdt sin Aande tilbage. Det varede
kun et Øieblik, og Maskinen havde atter sin vante
Lyd og Bevægelse, men ufrivilligt og stærkere
udmalede sig i min Tanke et Skibbrud, hvorledes
Vandet knuste Loftet, hvorledes vi sank og sank,
hvor-længe vilde Bevidstheden og Dødsangsten vare. Jeg
led alle dens Kvaler, saaledes var min Phantasi i
Bevægelse, jeg kunde ikke længere udholde det, jeg sprang
op og ud paa Dækket, rev Seilet tilside fra Rælingen
og saae ud. Hvilken Pragt, hvilken Storhed! Hele det
rullende Hav lyste som Ild; de store Bølger væltede
med phosphorisk Glands; det var som giede vi over
et Ildhav. Jeg blev saa overvældet af denne Herlighed,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free