Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
MIT LIVS EVENTYR
269
havde staaet nede paa Pladsen og seet paa al den Stads;
»det var som for Kongen og Dronningen, da de to
vare her«, sagde hun; hun havde da tænkt paa mine
Forældre og paa mig som ganske lille Dreng, hun
havde tait derom med flere af de Gamle, som stode
ved hende, hun havde grædt, de havde grædt: at et
fattigt Barn kunde opnaae Sligt, blive hædret som en
Konge.
Om Aftenen var der stort Selskab i Bispegaarden,
vist et Par Hundrede Mennesker. Jeg læste Eventyr,
og senere dandsede Ungdommen.
Dagen derpaa gik jeg til hver af
Kommunalbestyrelsens Medlemmer og opsøgte en Deel Bekjendte fra
min Barndomstid; endnu levede een af Digteren Hans
Christian Bunkeflods Døttre, Susanne.
Jeg var i det gamle Huus, hvor jeg havde tilbragt min
Barndomstid; Billedet af dette blev kort efter Festen
givet i »Illustreret Tidende.« Jeg gik ogsaa
til Fattigskolen, hvor jeg som lille Dreng fik min
Lærdom.
Odense Musikforening indbød mig til en Concert paa
Raadhuset. Jeg fik Hæderspladsen; der blev holdt
Tale til mig, og Choret afsang derefter følgende Sang
til mig:
Fra evig Tid er knyttet saa nært et Frændskabsbaand
Imellem Digt og Tone som Børn af samme Aand;
Hvad Digteren har formet i Rhythmers lette Dands,
Det laaner Melodien sin rige Farveglands.
Dem begge blev det givet, med dyb og mægtig Røst
At vække Fryd og Smerte i Menneskets Bryst,
Men gaae de med hinanden tilsammen i Pagt,
Da faae de over Hjertet saa underfuld en Magt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
