- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
213

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

213

et Billed ved Siden af L a h n s, et Portrait af en
gammel Kone. Hun havde i mange Aar siddet paa
Gaden og solgt Æbler, og for nogle Aar siden døde
hun. Som Barn havde hun, indtil sin Konfirmation,
været i L a h n s Stiftelse, og da hun efter sin Død
efterlod sig et Par Hundrede Rigsdaler, som hun ved
stor Nøisomhed havde sammensparet, havde hun
testamenteret dem til Stiftelsen; derfor hang nu hendes
Billed paa Væggen ved Siden af L a h n s.

En ung, begavet Mand, Skoleinspecteur, Pastor
Møller, holdt Festtalen og omtalte i den de
dygtige Mænd og Kvinder i det danske Land; han
fortsatte med omtrent følgende Ord: »I vide allesammen
hvilken Fest vi have feiret her i de sidste Dage. I have
seet, hvorledes en Mand her fra Byen er bleven hilset
og hædret, og han har siddet paa lige saa fattig en
Skolebænk som I; han er nu her mellem os.« Rundt
om saae jeg vaade Øine; da jeg hilsede Kredsen, strakte
et Par af Mødrene Hænderne mod mig, og jeg hørte
ved min Bortgang Flere udbryde: »Gud glæde og
velsigne Dem!«

Det var en Fest for Lahn; det var en
Velsignelsens Fest for mig. Det var som om den ene Solstraale
efter den anden lyste ind i mit Hjerte, jeg kunde ikke
rumme det. I et saadant Øieblik klynger man sig til
Gud som i Sorgens smerteligste Stund.

Nu kom Afreisens Dag, den ellevte December. Folk
strømmede til Banestationen, der var aldeles opfyldt
af Mennesker, deriblandt Damer, som bragte mig
Blomster. Nu kom Toget, som jeg skulde med; det
standsede kun nogle Minutter; i disse talte Borgmesteren,
Hr. Mourier, til Afsked. Jeg sagde mit Levvel,
Hurraraabene rungede, de tabte sig i Luften, idet vi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0213.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free