- Project Runeberg -  Mit Livs Eventyr / Fortsættelse (1855-1867) /
215

(1908) [MARC] Author: H. C. Andersen With: Jonas Sigismund Collin
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MIT LIVS EVENTYR

215

Deel i min Hæder og Lykke; men jeg hørte ogsaa
sige: »Deres lykkelige Dage have ærgret Snavset.« Et
Par af vore betydende Digtere, som hørte til dem, der
sjeldnere besøgte mig, glædede mig ved deres
hjertelige Deeltagelse. Saaledes kom en af de allerførste Dage
Paludan -Müller hjem til mig og udtalte sig
varmt og smukt: den Hyldest, der var bragt mig,
var en Hyldest, der var givet det Aandige! det fyldte
ham med Glæde. »Ingen uden De af de store Digtere«,
sagde han, »kunde have bevæget sig og tait saa godt
og naturligt, som De gjorde det.«

Bjørnstjerne Bjørnson og hans Hustru
vare netop paa den Tid i Kjøbenhavn; med
Hjertets Ord og Deeltagelsens Taarer udtalte de sig
i Glæde for mig. Ogsaa Bjørnson var glad ved
min hele Optræden og sagde, at det smukkeste
Eventyr, jeg endnu havde fortalt, var det, som jeg ved
min Fest paa Odense-Raadhuus havde sagt om de tre
Gange i mit Liv jeg havde været i denne Høisal.
Ogsaa vor høit skattede Fru Heiberg udtalte sig
deel-tagende og anvendte paa min Moder et dansk
Ordsprog, som jeg ikke kjendte: »I fattig Kones Skjød
kan ligge et rigt Barn.«

Nytaarsaften, som fulgte, var en af de Aarets sidste
Aftener, som meest samlede og løftede min Tanke i
Tak til Gud for Alt, hvad der var bleven givet mig.
Intet Aar forekom mig at have været rigere; det var
for megen Lykke, hvad vilde nu kommeJ »Gud give
mig Kraft til at bære de tunge Dage!« bad jeg, »Herre,
slip mig ikke!«

(Kjøbenhavn d. 29de Marts 1869.)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:32 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/miteventyr/forts/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free