Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
26
den forstaas kun nærved. Men hvor hurtig
er ikke Tanken, naar den, som en Pil fra
den spændte Bue, udsendes med det stemte
Sinds hele Kraft; hvor sikkert træffer den
ikke sin Genstand! Hvor let og hvor skønt
hæver den sig ikke, som Falken svæver over
sin Genstand for at fastholde den, saa intet
kan rive den fra den.
Det er i Eftersommeren henimod Aften. Dit
lille Vindue staar aabent; Maanen kvælder,
den overbyder sig selv i Glans for at
fordunkle det Spejlbillede i Havet, der synes at
overstraale den næsten farlig — saa pragtfuldt.
Den blusser af Forbitrelse, skjuler sig i Skyen,
Havet sitrer. — Du sidder i Sofaen,
Tankerne svæve vidt omkring, Øjet bindes ikke
af noget, kun i den vide Himmels
Uendelighed forsvinde de uendelige Tanker, alt
mellemliggende er borte, det er som sejlede Du
i Luften. Og Du kalder de flygtige Tanker
sammen, der vise Dig en Genstand. Og hvis
et Suk havde fremaddrivende Magt, hvis et
Menneske var saa let, saa æterisk, at den
udpressede Luft, der udstrømmer i et Suk, kunde
føre det afsted, og desto hurtigere jo dybere
Sukket var — da vilde Du vel i samme Nu
være hos mig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
