Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
saa lad det da være indesluttet i mig saa længe,
vi ere forenede; thi først da ere vi egentlig
forenede), da er der intet Øjeblik, jeg har
tvivlet om, nej, jeg skriver det af min Sjæls
inderste Overbevisning, end ikke i den
mørkeste Afkrog af Verden skal jeg tvivle om,
at jeg er Din.
Din for evig.
S. K.
Min Regine!
Ku er det Vinter, men derfor netop Tid
til at tænke paa Sommeren. Hesten fnyser,
Tømmerne ligge ustrammede i min Haand,
Naturen vaagner, hvert Træ bøjer sig i det
første Morgengys hen for at se, om dets
Sidemand endnu er paa det samme Sted, en
ensom Fugl løfter sig og forsvinder i Skovens
Hemmelighed. — Far vel, det er forbi
hurtigere end det er sagt, set hurtigere end det
er sket. — Hav min Tak, Du vidunderlige
Natur! Hav Tak, Du vor fælles Moder, hvis
evige Skønhed gemmer mere, meget mere,
end Dine Børns umættelige Øjne kunne
fortære! — Hesten skummer, den berører
næsten ikke Jorden — uroligt bevæge Træerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
