Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
efter at tage Budskabet med til Dig og blive
hos Dig. Hun holder en Blomst i Haanden.
Er det hende, der rækker ham den, eller har
hun modtaget den af ham, giver den tilbage
for atter at modtage den? Det veed ingen
Trediemand. Den vide Verden ligger bag ved
ham, han har vendt den Ryggen, og Stilhed
hersker overalt som i Evigheden, hvilken sligt
Øjeblik tilhører. Maaske er det Aarhundreder
siden, han sad saaledes, maaske var det
lykkelige Øjeblik kun saare kort og dog nok for
en Evighed. Med Billedet vender da ogsaa
min Tanke tilbage til sin Begyndelse, og jeg
river mig bort fra alt, hvad der vil fængsle
mig med Sorgens Lænke, og raaber højere
end Sorgerne . . . dog, dog, dog under alt
dette er jeg glad, ubeskrivelig glad; thi jeg
veed, hvad jeg ejer. Og naar det stormer og
bruser i Tankernes Værksted, da lytter jeg
efter Din Stemme; og naar jeg staar midt i
Trængsel, i mig uvedkommende Larmen og
Støjen, da ser jeg Vinduet aabent, og Du
staar sommerlig paaklædt, som fordum hos
Schlegels, og ser og ser, og al anden
Omgivelse bliver Dig fremmed og bidrager kun
til, uden Tanke for andet, urokkeligt at vende
Din Opmærksomhed, Din Sjæl hen paa eet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
