Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
50
end lyder i Kong Volmers Mund: Jeg vil
belønne Dig, saa staar Pigen aabenbart saa højt,
saa klippefast (og Klipper pleje ikke at ligge
i Moser), at hver kongelig Gave er altfor
ringe. Den poetiske Ligevægt tilvejebringes
derfor først, naar vi antage, at Kong Volmer
og en vis anden Person i Grunden er en og
den samme. Idet da den vilde Volmer
tumler sin urolige Hest og stormer bort som en
Efteraarsblæst og vil trøste hende med, at »i
Morgen er der atter en Dag«, da er det ikke
saa, nej, nej;
Men over Gærdet svang sig hendes hjertenskære Ven,
Han ilede med Jubel i Pigens Arme hen.
Og skøndt det synes mig, at ogsaa i dette
Tilfælde Belønningen udebliver, saa vil Pigen
dog maaske finde sig saa tilfreds, at hun vil
anse sig for belønnet, idet hun forvisser sig
om, at han var og dog ikke var i det
fremfarende Stormvejr, men er i den sagte
Luftning.
Din S. K.
Min Regine!
Nu ■ har jeg læst saa meget af Plato om
Kærlighed, og dog er der en Lovtale over
den, jeg sætter mere Pris paa end summa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
