Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
den Ager, hvori den kostelige Perle laa, og
ønsker bestandig at eje mere for at betale den
dyrere. Ligesom Købmanden hver Gang, han
betragter sin Skat, sukker ved sig selv:
hvorfor blev dog ikke hele Verden min Ejendom,
at jeg kunde give den bort for at erhverve
den Skat, jeg ejer; saaledes besidder
Kærligheden aldrig sin Genstand død og magtesløs,
men stræber ethvert Øjeblik at erhverve, hvad
den i samme Nu besidder. Den siger ikke:
nu er jeg sikker, nu vil jeg slaa mig til Ro;
den løber bestandig hurtigere end alt andet,
thi den løber sig selv forbi. Men denne
Hasten, denne lien, denne Uro, denne
Længsel, denne Ønsken, hvad er det andet end
Kærlighedens Magt til at uddrive af Glemsel,
af Sløvhed — af Døden. Og hvad vilde selv
Himlens Salighed være uden Ønske, uden
Ønsket om at besidde den; thi det er kun
den nøgterne Forstand, der mener, at det er
taabeligt at ønske, hvad man har. Men dette
Ønske er vel ogsaa højrøstet og hviskende
efter Omstændighederne, men aldrig
mange-tunget; thi hvis jeg turde ønske, da veed jeg
vel, hvad jeg vilde ønske, og hvis jeg turde
ønske syv Ting, da havde jeg dog kun eet
Ønske, uagtet jeg med Glæde vilde ønske det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
