Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5»
Min Regine!
Øjeblikket vil ikke begunstige os. Nu vel,
saa vil vi erindre. Erindringen er mit
Element; og min Erindring er evig frisk; den
slynger sig som et rindende Vand gennem
mit Livs Hede og nynner og fortæller, og
fortæller og nynner altid det samme, dysser
Sorgerne, vinker og lokker mig til at følge
tilbage til dens Udspring, hvor den sprudler
frem af Barndommens dunkle Minder. Det
er derfor ikke blot, naar modsatte
Stemninger berøre hinanden, at min Erindring lever
op, ligesom grønne Kranse, skøndt visnede,
dufte igen mod Forandring i Vejrliget
(ihvorvel al Erindring dufter sødest og mest
ubeskriveligt mod Regn), nej, den lever
bestandig; og jo mere Verden gaar imod, jo
stærkere erindrer jeg. Imidlertid er jeg m. H. t.
min Erindring endnu ung, hvilket Du vil se
deraf, at det ikke gaar mig som gamle Folk,
der vel erindre det, der er dem fjernest i Tid,
men ikke det, der er dem nærmest. For mig
forklarer (transfigurerer) enhver harmonisk
Berørelse af Ideen og Livet sig øjeblikkelig i
en Erindring; og medens den bringer mig
det længst forbigangne nær, skyder den det
nærmest forbigangne langt tilbage for at drage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>