Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
for en svunden Tid. At Du venter Brev fra
mig er smukt, især naar denne Venten ikke
er en heftig Uro, der skal beroliges, men en
hellig, stille Længsel, som ikke fortærer det
udvortes Bevis for deri ligesom at mættes,
men gemmer det som Marie dybt i sit Hjerte,
— ikke fortærer det, fordi den kan ernære sig
selv, fordi den føler i sig en salig Forvisning,
en Spirekraft for et evigt Liv. At jeg derimod
hvert Øjeblik føler i mig en Stemning, der
truer med et Brev, om end Omstændigheder
bestandig drive den bort, og at jeg derfor,
om der end laa nok saa lang Tid mellem
hvert Brev, bestandig, hver Gang jeg skriver,
finder det saa naturligt, som om jeg havde
gjort det samme Dagen i Forvejen, det er
Modbilledet hertil. Men Friheden er
Kærlighedens Element. Og jeg er overbevist om,
at Du holder mig for meget i Ære til at ville
se i mig en fungerende Kammerjunker, der
med bogholderagtig Samvittighedsfuldhed
forrettede Kærlighedens Ministerialia, eller ønske,
at jeg skulde konkurrere til en Medaille for
Vedholdenhed i kinesisk Kunstflid; og jeg er
forvisset om, at min Regine er for poetisk
til, naar et Brev udebliver, da at se heri en
Mangel paa »pligtskyldig Opmærksomhed«,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
