Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
mig, fordi jeg ingenlunde anser Sagen for
afgjort; og min Ridderlighed forbyder mig at
tale til Trediemand om mit sande Forhold til
en Pige. Af et af Dine foregaaende Breve ser
jeg, at hun aabenbart har betroet sig til sine
Søstre1). Det maa hun om; mig kan det
hverken friste til at blive lidt vred paa hende,
eller til at følge hendes Eksempel; ikke til
det første, fordi jeg i en vis Forstand maatte
ønske det; ikke til det sidste, fordi jeg altid
er mig selv. Hun har faaet en Magt over
mig ved mig, som hun ved sig selv aldrig
havde faaet; jeg har betroet hende, ved
hvilket Middel der var størst Sandsynlighed for
at binde mig; dette Middel har jeg tilladt
hende at bruge imod mig. Alt dette behøvede
jeg visselig ikke at have gjort, og dog
fortryder jeg det ingenlunde. At blive klog paa
1 Under de to Maaneders Spænding og Kamp før
Bruddet har Fru Schlegel fortalt, at hun bevarede
Tavshed. Men senere kom der en Tid, hvor det blev
anderledes. Især mindes hun en Nat, hvor hun fandt Trøst
i at udtale sig for sine Søstre; og da Begyndelsen først
var gjort, blev det snart som en ustandselig Strøm, der
aabenbarede de mange Tanker og Følelser, som vare
komne i Bevægelse hos hende. En ældre Broder sagde
da ret alvorligt: »Du taler for meget om den Sag. Gør
Dig hellere Umage for at tie helt stille^. Disse Ord
gjorde Indtryk og bleve som en Rettesnor for hende.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
