Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
87
mig, at jeg aldrig har været varm end ikke
om Natten. Kulde, Søvnløshed,
Nerveaffektioner, skuffede Forventninger med Hensyn
til Schelling, Forvirring i mine filosofiske
Ideer, ingen Adspredelse, ingen Modsætning,
der kan hidse mig — det er, hvad jeg kalder
den skarpe Eksamination. Man lærer sig selv
at kende. Det var en Guds Lykke, at jeg
ikke havde hævet Forlovelsen for min Skyld;
saa havde det overvældet mig. Alt det, jeg
havde villet frelse, var jo i Færd med at svinde
bort som et Fantom, og jeg vilde have staaet
der som den, der for et Fantom havde
forspildt hende og min Lykke. Det var for
hendes Skyld, at jeg hævede den. Det blev
min Trøst. Og naar jeg led allermest1), naar
alt var forsvundet for mig, saa raabte jeg højt
i min Sjæl: Var det ikke godt, var det ikke
en Guds Lykke, at Du fik Forlovelsen hævet!
Hvis dette varer ved, vilde Du blot være
bleven en livsvarig Plage for hende. Om hun
end, vedblev jeg, nu faar at vide, at Du er
gaaet ud som et Lys, saa vil hun kun deri
Jfr. Eftl. Pap. 1841, Pag. 292: »Og naar jeg da
føler mig saa ulykkelig, saa er det min Trøst, min
eneste, at hun ikke lider med–-Naar jeg er glad,
er det min bestandige Sorg, at hun ikke kan dele min
Glæde«.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
