Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Skurk! Men jeg ler af Mennesker, som jeg
altid har gjort. Jeg tager en forfærdelig Hævn
over dem: thi det er altid den værste Hævn,
at have Retten paa sin Side. Derfor er det,
jeg saa nødig vil aabne mig; jeg vil ikke have
deres fede Lovtaler. Men det er en farlig Vej,
det veed jeg meget godt, og dersom jeg ikke
havde saa meget andet, der kan ydmyge mig,
vilde jeg tage i Betænkning fremdeles at følge
den.
Hun er altsaa sygelig. — Hvad vil det sige,
at hun gennem Lunds faar Efterretning om mig?
Er det gennem Børnene, eller er det gennem
Jfr. D., som kender en Familie, hvor hun
ogsaa kommer. Blot hun ikke er løben fast i
Kvindevrøvl! Dertil er hun i Sandhed for god.
Og jeg, som for ret at sætte hende højt havde
udfundet den Plan, at hun enten skulde staa
ved sig selv eller have den Triumf, at jeg —
der i Folks Omdømme om ikke andet dog
eidet ustadigste og mest egoistiske Menneske
inden for Københavns Volde — at jeg næsten
blev til Latter ved at vende tilbage til hende1).
Jfr. Eftl. Pap. 1841, Pag. 290: »Og mener Du da
ikke, jeg længes efter at give hende dette Bevis paa
min Kærlighed, denne Oprejsning for al den Ydmygelse,
hun dog maa have lidt af deltagende Slægtninge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
