Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
Kierkegaard. I disse mellemliggende Aar havde
hun imidlertid lært en anden ung Mand,
Schlegel, at kende; og Bekendtskabet havde
udviklet sig paa en Maade, eller antaget en
saadan Karakter, at Familierne paa begge Sider
i Grunden ventede en Forbindelse mellem
dem. Da mødte Kierkegaard atter. Førend
Forlovelsen med ham derefter kom i Stand,
fortalte Fru Schlegel ham aabenhjertig alt
des-angaaende, og Kierkegaard svarede: »Saa lad
dette Forhold være en Parentes! thi jeg har
dog første Prioritet.«
Da saa, nogle Aar efter, at Kierkegaard havde
hævet sin Forlovelse, Forbindelsen med
Schlegel alligevel fandt Sted, fortæller han om sig
selv, at han sad i Frelsers Kirke den Dag, der
blev lyst for dem. Noget senere tilføjer han:
»Hvad mig selv angaar, da har jeg lært, at
jeg har været ikke saa lidt af en Selvplager.
Dette vil vel nu forandres.«
Fri for Vemodens Smerte saa lidt som
Ansvarets1 saarende Spore blev han dog derfor
ikke. Efter kortere og længere Mellemrum
er det bestandigt, som om Saaret igen bryder
op. Han mindes hendes »elskelige Vemod« i
1 Jfr. Eftl. Pap. 1848, Pag. 61: »— jeg bærer saa
længe jeg lever Ansvaret for hendes Fremtid.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
