Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
tvivlet intet kunde eller intet vilde forstaa og
derved tvang mig til at bruge Grusomhed,
hvad dog maaske var grusomst mod mig selv.
Imidlertid er min Skyld saa stor, at Din
sammenlignet dermed er ingen.
Da Du ikke kunde blive min, var det mit
eneste Ønske, at Du skulde gifte Dig med
Schlegel. Det har Du gjort: Tak, o Tak
derfor!
Hvad Du i Afskedens Øjeblik bad, »at jeg
stundom vilde mindes Dig,« det har jeg
redelig holdt, vistnok efter en langt større
Maalestok, end Du nogen Sinde har tænkt.
Da jeg blev forlovet med Dig, var jeg
allerede som en Olding; jeg er ikke bleven yngre.
Det er der maaske ingen, der forstaar, som
Du forstaar det. Det beror nu paa, om Du
kan gøre det forstaaeligt for Schlegel. Men
tale til Dig vil jeg, som sagt, ikke, førend jeg
først har skrevet; thi Du skal have Ro og
Stilhed.
Vil Du hellere tale skriftligt med mig, saa
er jeg ogsaa villig dertil. Er der noget, Du
kunde ønske, noget, Du mener vilde forskønne
Dit Liv —; naar det da efter mit Begreb er
Dig tjenligt — tilgiv at jeg taler saaledes, jeg
er jo dog den ældste — og naar det da staar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
