- Project Runeberg -  Mit Forhold til hende /
109

(1904) [MARC] [MARC] Author: Søren Kierkegaard With: Henriette Lund
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

109

Fru Schlegel Brevet, faldt Sagen jo paa en
Maade dermed hen. Imidlertid har dette
Afslag vist givet Impulsen til Optegnelserne af
24. August, hvori Kierkegaard, efter hvad der

paa ham igen førte mig tilbage til det. Hvad jeg
derimod bestandig følte med Vished det var, at der var et
uopgjort Punkt imellem os, som en Gang maatte klares.
Jeg kortsynede Menneske stillede det hen til
Alderdommens rolige Tid; thi ved en forunderlig Tankeløshed
er Muligheden af hans Død aldrig falden mig ind. Den
kom derfor desto mere uventet over mig og fyldte
mig ikke alene med Sorg, men med Fortrydelse, som
om jeg just ved denne Opsættelse havde begaaet en
stor Uret imod ham. Det er dette, jeg haabede at
kunne drage Slutninger af ved at høre, hvilke hans
sidste Ord om mig vare; thi alle Papirerne ere, saa
vidt jeg kan se, skrevne flere Aar tilbage.

Hans Mening var den Gang at gøre mig en Glæde,
ja en Ære, hvad det jo var ved hans berømte Navn.
For saa vidt kan jeg altsaa paa en Maade være rolig;
thi begge Dele har jeg herved modtaget og i lige høj
Grad, om saa ingen eller hele Verden veed Besked
dermed. — Jeg har altid og især herude, hvor jeg er
saa meget udsat derfor, frygtet Offentlighed, saa for
mit eget Vedkommende kunde der ikke være Tale om
andet end at renoncere derpaa. Men efter hans Død
har det stillet sig for mig, som om det var en Pligt,
jeg af Fejghed forsømte, en Pligt ikke alene mod ham,
men mod Gud, hvem han ofrede mig, hvad enten nu
dette skette af en medfødt Tilbøjelighed til Selvplageri
(en Tvivl han selv havde) eller, som jeg antager at
Tiden og hans Virkens Resultater viser, af et højere
Kald fra Gud«.–

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:39 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitforhold/0117.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free