Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12^
mester fører jeg hende i Triumf og siger:
behager at gøre lidt Plads for hende, for »vor
egen, kære, lille Regine«.
Jeg har engang bedet Gud om hende som
om en Gave, den kæreste; jeg har ogsaa i
Øjeblikke, naar jeg øjnede Muligheden af at
realisere et Ægteskab, takket Gud for hende
som for en Gave; jeg har senere maattet
betragte hende som en Guds Straf over mig:
men altid har jeg henført hende til Gud,
redeligt fastholdt det, ogsaa da, naar hun gjorde
alt for fortvivlet at lade mig føie min
Overlegenhed.
Og i Sandhed, Gud straffer frygteligt! For
en besværet Samvittighed, hvilken rædselsfuld
Straf! At holde dette yndige Barn i sin Haand,
at kunne fortrylle hende Livet, at se hendes
ubeskrivelige Lyksalighed, den tungsindiges
højeste Lykke — og saa at fornemme denne
dømmende Stemme i sit Indre: »Du har at
slippe hende«! det er Din Straf, og den skal
skærpes ved at se alle hendes Lidelser,
skærpes ved hendes Bønner og Taarer, hun, som
ikke aner, at det er Din Straf, men tror, at
det er Din Haardhjertethedder skal røres.
1 Anm. »Dette var da ogsaa egentlig hendes Me-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
