Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
skrevet, siden han havde begyndt at tænke alvorlig over aandelige
Ting; men det har været og er desværre almindeligt hos de Kristne,
at de dømmer haardt og ugrundet om, hvad de ikke kjender det
ringeste til. Vi har nok af Eksempler i vore Dage herpaa. Men jeg
kjendte til Orundtvig og hans Lære; den var ikke fremmed for mig,
og jeg forstod den ogsaa delvis. Imidlertid gjorde Forholde og
Førelse, at jeg kom til at skyve den tilside; det var andre Sider i
Kristendommen, som da lagde Beslag paa min Opmerksomhed. Jeg
mener, at dette er naturligt og rigtigt; vi maa først komme til
Klar-hed over os selv og vor egen personlige Stilling til Sandheden; saa
kan vi gaa videre. Det fik jeg Anledning til i rigt Maal, og derfor
staar ogsaa nu Grundtvigianismen for mig i et helt andet Lys end
dengang. Jeg har aldrig været nogen Grundtvigianer i egentlig
Betydning, skjønt jeg ofte af taabelige og uvidende Mennesker er
blevet kaldt saaledes; men jeg ser klart Sandheden i den, og jeg er
for længe, længe siden vokset fra den Barnagtighed at hore efter,
hvad Modstanderne, selv en Johnson og Martensen, siger. En
Mod-stander ser nemlig altid kun Vrangen, aldrig den rette Side, og hans
Dom er derfor altid ensidig og uretfærdig.
Ja, jeg ser tilbage paa denne Tid med Sorg og Smerte over mine
Feil, min Uforstand og Ubesindighed — jeg vedkjender mig ikke
længer meget af, hvad jeg da tænkte og udtalte. Jeg ser alt nu i et
afklaret Lys; alt har jeg prøvet og gransket, jeg har fundet den
Grundvold, som aldrig svigter, og jeg har lært grundig at kjende
Hulheden og Tomheden i al Kirkestrid og i de Rettroendes Paastande.
Det hele synes mig nu saa vidunderlig klart, som den klare, blaa
Himmel en straalende Vaarmorgen; jeg ved, paa hvem jeg tror, og
jeg har ikke nødig at spørge denne eller hin om, hvad er Sandhed?
— ja, dette er vel og bra, og dog, dog — — Ak, jeg maa sukke
mangen Gang og klage, der var dog en Tid, som var lykkelig, fuld
af Stemninger, af salig Fred og Glæde, og jeg ønsker ofte saa
inderlig, at jeg kunde føle det samme nu. Den første Kjærlighedl O, om
jeg atter kunde føle den! Det er ikke Kundskaben, ikke Forstanden
og Klogskaben, som fører os til Maalet, det er Hjertet. Pectus est,
qvod facit theologum, og vi kan lægge til — en Kristen. — 1918.]
[Foged Barth, hos hvem jeg skulde være Huslærer og
til-lige Skriverkarl, var det merkeligste Menneske i sit Slags, som jeg
nogensinde har truffet. Jeg havde jo læst og hørt om kristelige Per-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
