Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hendes Mand. Jeg gik til ham, og han modtog mig temmelig afvisende.
Han havde ikke Brug for nogen Prest og havde ikke sendt Bud efter
mig. Han havde ikke noget at snakke med mig om. Jeg lod mig ikke
skramme af hans afvisende Holdning, men sagde bare, at jeg havde
Lyst til at snakke med ham, som var en gammel Sjømand og havde
faret viden om i Verden. Ja, det var en anden Sag, sagde han. Han blev
snart meget interesseret og vilde gjerne fortælle, og jeg lyttede med
Interesse til alt, han fortalte, men vogtede mig vel for at fare
Samtalen ind paa høiere Ting. Det endte med, at han bad mig komme
igjen, og jeg kom igjen mange Gange, og vi blev mere og mere
fortrolige Venner; Presten merkede han intet til, og tilsidst hang han
med en rørende Kjærlighed ved mig, og der blev talt mange
alvorlige og trøsterige Ord, og ved hans Baare kunde jeg udtale min
Forvisning om, at han havde seilet ind i den rette Havn.
Det var en meget lærerig Tid for mig, og jeg kom godt ind i
Menighedsforholdene og det religiøse Livs Bevægelser i Byen og i
Omegnen. Jeg var jo fremmed for Folk og Forholde, men blev
mod-taget med Kjærlighed, og det merkelige indtraf, at jeg blev gode
Venner med de frikirkelige og Dissenterne. Af Dissenterne havde jeg
ingen Møie eller Ubehageligheder, hvad mange Prester klagede over.
Tvertimod blev de mine Venner, og jeg tror, de gik ligesaa flittig
til min Forkyndelse som til sine egne Forsamlinger. Det var vel, fordi
jeg ikke lagde større Vægt paa, hvad man kaldte sig, naar man bare
var en virkelig Kristen i Aand og Gjerning. Aldrig angreb jeg dem,
men respekterede deres Anskuelser og Arbeide, og det samme gjorde
de overfor mig. Der var saaledes Enighed og god Forstaaelse.
Men jeg kan, naar jeg ser tilbage paa Livet, ikke undlade at føle
enkelte Bebreidelser. Jeg håndlede i enkelte Tilfælde saaledes, at jeg
nu beklager det. Det er saa med Ungdommen og i hvert Fald med
mig, at der ofte kan være megen Nidkjærhed, men mindre Visdom.
Det blev alt gjort i bedste Mening og, som jeg mente, af Pligt; nu
vilde jeg ikke have gjort det. Ogsaa senere i min prestelige
Virksom-hed hændte det undertiden noget lignende; men efterhaanden fik jeg
en anden Forstaaelse. Det var paa denne Tid noksaa almindeligt,
at unge Prester optraadte som ..Politimænd", Saaledes har jeg kjendt
mange, som ansaa det som sin Pligt at søge at forhindre
Ungdommens Fomøielser, især Dans og Kortspil, og jeg vil ikke laste dem
for det. Der er altfor megen Synd og Raaskab, som følger med.
Men Presten bør dog huske paa, at han er Herrens Tjener og ikke
har faaet noget andet Vaaben i Hænde end hans Ord og Sakramen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
