Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Far var saaledes i egentligste Forstand en Ungdommens Lærer
og det en Lærer, som ofrede sig udelukkende af Interesse for
Arbeidet selv uden nogen personlig Fordel. Det var saaledes utvilsomt
Fars Forbillede og Eksempel, som stod mig for Øie, da jeg slog ind
paa den Vei og i 1874 optog Tanken om at stifte den første
Folke-høiskole i Romsdalen. Jeg fik med mig, eller jeg kan heller sige,
slog mig sammen med min ovenfor nævnte Ven og Samtidige, Ole
Moe fra Erisfjorden, og vi bestemte os til sammen at prøve at
realisere den nævnte Plan. Det var i den sidste Tid af mit Ophold i Oslo.
Da dette blev kjendt, vakte det en stærk Modstand fra forskjellige
Hold. Vore Venner i Oslo søgte at afholde os; ialfald gjorde de det
med mig. Nogle syntes, at jeg var for god til saadant Arbeide, andre,
at jeg ikke var god nok. Til de sidste hørte den bekjendte Maalmand
og Politiker Olaus Fjørtoft, som jeg kjendte fra Studiedagene; da han
nu traf sammen med mig, læste han mig alvorlig Teksten, og sagde
mig rent ud, at jeg duede ikke til Gjerningen, skjønt han dog vilde
indrømme, at der fandtes enkelte Muligheder. Ellers var baade jeg
og Ole Moe store Fæ og aldeles udygtige til at lede en
Folkehøi-skole. Men vi holdt begge fast ved vor Plan, og vi fik Støtte; vi blev
sikret en liden Understøttelse fra et vist Hold i Hovedstaden; det var
vor Ven, den varmhjertede Filantrop og Kristen Peter Hærem, som
kom os til Undsætning og fik skrabet sammen nogle Hundrede Kroner
til os. Sagen var jo den, at der fra det kristelige Lægfolk og fra
Presterne af den Johnsonske Retning var en stærk Modstand mod
Folkehøi-skolen som grundtvigiansk, og fra dette Hold saa man med Glæde,
at der opstod Folkehøiskoler af en noget anden Aandsretning i
Lig-hed med Sverdrups Skole i Sogn. Nogen Fordring til os i denne
Retning var der ikke Tale om; der lagdes intet Baand paa vor
Frihed til at ordne os, som vi selv fandt for godt. Af Folkehøiskolens
Mænd opfattedes det som et Modtræk mod den, hvad det fra en Side
ogsaa virkelig var, men ikke fra vor. I hvert Fald kan jeg med
Sand-hed bevidne, at jeg ikke tænkte herpaa. Det gaar ofte saa: Mennesket
spaar, men Gud raar. Ikke havde hverken jeg eller nogen anden
Anelse om, hvad dette første lille Skridt skulde føre til. Hele den store
og omfattende Sag, som vi kalder Ungdomsskolen i vort Land, er
udsprunget af dette, men selv er det i Virkeligheden udsprunget af
den grundtvigske Folkehøiskole, omplantet paa norsk Grund. Jakob
Sverdrup havde begyndt i Sogndal, og han kan derfor siges at være
Grundlæggeren; men det blev fra Romsdalen og ikke fra Sogn, at
Amtsskolerne og de nyere Ungdomsskoler udgik. Dette var dog ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
