Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
get af Sogneprest Zetlitz (1851—1857) og var derfor ikke saa
gammelt; men det var uhensigtsmæssig indrettet i alle Maader og saa slet
opført, at jeg ikke har seet en saa daarlig Prestegaard, d. e.
Vaanings-hus; det blev et stort Savn for os i saa Henseende mod i Eid.
Formanden havde dog rettet paa en Del Mangler, og han havde nok
ogsaa tænkt paa at bygge; men som han selv sagde til mig:
Udhus-bygningen havde kostet ham saa meget, at han magtede ikke mere.
Det er betegnende, at der i Bygden gik det Frasagn, at Sogneprest
Zetlitz havde overdraget Opførelsen til en tysk Bygmester, og da
Bygningen skulde afleveres og Skjøn afholdes, havde en af
Skjøns-mændene spyttet og sagt: Tysken gjør ret meget for Penge! Hele
Bygverket kan nærmest betegnes som Svindel, og Presten kan ikke
have havt det ringeste Forstand paa Husebygning. Ikke var der
ordentlig Grundmur under Huset, hvorfor dette bevaegede sig efter
Aarstiden. Kjælderen var et elendigt Hul i Jorden, bælgmørkt o. s v.
Jeg fik rettet paa enkelte Mangler; saaledes fik jeg bygget Kjælder
og Grundmur under en Del af Huset. Selbygger greiede dette Arbeide
meget godt. Vi hjalp os da saa godt vi kunde, de Aar vi var her.
Et Savn paa Bynesset var, at det var saa besværligt at komme til
Byen. Der var ikke mere end 1% å 2 Mil den korteste Vei; men Veien
var over al Beskrivelse slet. Vi havde vore kjæreste og bedste
Venner i Trondhjem, især Fuldmægtig Raaen og hans Familie. De
besøgte ogsaa ofte os. Paa Bynesset var der ikke nogen, som vi
egentlig kunde slutte os helt til, skjønt vi havde mange, vi omgikkes med.
Vore bedste Venner havde vi i Buviken, og her var jeg derfor meget
i Besøg og Forretninger.
En stor Ulempe i Bynesset var de slette Veie. Jeg har ikke været
noget Sted, hvor Veiene var saa daarlige som her, og det til Trods
for, at man var henvist til Landeveiene altid, og at der var en Mængde
af dem. Særlig om Vaaren var det ofte næsten umuligt at komme
frem. Grunden hertil var, at Naturforholdene var meget ugunstige
for Veianlæg. Jorden dannes af Ler, udelukkende Ler, som i Dybet
er ganske blødt. Naar der fik dannet sig det fornødne Lag Humus
ovenpaa, var denne Jord udmerket som Kulturjord, særlig for Korn;
men den var tung at behandle, især om Vaaren, og den var næsten
umulig Høst og Vaar at passere. Det var en eneste bundløs,
gyngende Masse, som man sank ned i. Veiene sank ned og var uden
Bund. Om Sommeren derimod var de haarde og gode, og om
Vinteren var det næsten altid Sneføre. Jeg maatte som Prest idelig færdes
ude i forskjelligt Veir og Føre, og dette var tildels noget for mig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
