Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Grund havde til at klage over Folket, hvad det personlige Forhold
angik. De var meget venlige, og vi kora meget godt ud af det med
hverandre. Det vilde være meget urigtigt af mig, om jeg vilde klage
over Menighedens Forhold, og jeg hørte heller ikke, at nogen klagede
paa mig, skjønt de alvorlige Kristne modtog mig med nogen Mistro,
og efter hvad en af dem senere betroede mig, havde været noget
ængstelige for mig. De havde saaledes hørt, at jeg var
Folkehøiskole-mand, og de troede derfor at jeg var Grundtvigianer. De havde ogsaa
hørt at jeg skulde være Rationalist — //liberal" var endnu ikke
opfun-det — kanske ogsaa Fritænker o. s. v. Det maa bemerkes, at
«Grundtvigianer" dengang, i Trøndelagen i hvert Fald, var noget rent
frygte-ligt; det var den farligste Vildfarelse, som var opstaaet, ytrede en
Mand. De blev dog snart klar over min Stilling, og den voldte ingen
Vanskelighed. Jeg var i god Forstaaelse med de alvorlige Kristne,
men jeg optraadte heller ikke imod Grundtvigianerne. Jeg holdt mig
helt udenfor Striden. Det kan dog ikke negtes, at jeg altid havde
en Følelse af, at jeg ikke passede til Forholdene i Trøndelagen.
Folke-lynnet var et andet end Vestlandets, og jeg hørte helt ud til Vestlandet.
Engang var Just Ebbesen, som da var Prest i Trondhjem, paa
Besøg hos os, og han skulde forrette i Kirken om Søndagen; min
Hustru og jeg gik tit Alters. Da dette spurgtes, fik jeg
Forespørgs-ler, om det var sandt, og en Mand, som skulde have et Barn til
Daaben, erklærede rent ud, at han ikke vilde have sit Barn døbt af
Just Ebbesen; jeg maatte høitidelig love, at jeg skulde forrette
Daaben. Jeg fortæller dette lille Træk.
Et andet lidet Træk: Der var af en rig Enke paa Hangeraas
skjænket et større Beløb til en Skole for Ungdommen, og der var
ogsaa opført et ganske vakkert Hus for Skolen paa Hangeraas. Men
dermed var det ogsaa blevet; thi man blev aldrig enig om Skolen
og dens Plan. Det ene Parti, som hældede til Grundtvigianerne,
vilde have en Skole efter den grundtvigske Høiskoles Mønster og
vilde, at man skulde indkalde en Folkehøiskolelærer; det var ikke
vanskeligt at faa en; men Modpartiet vilde paa ingen Maade være
med paa denne Plan. De vilde have en Skole nærmest i Lighed
med en høiere Almueskole eller en Amtsskole; men de havde ingen
Mand, de kunde præsentere, og Skolekommisjonen kunde de efter
dens Sammensætning ikke vente Støtte af. Saa stod det hele i
Stampe. Nu skulde jeg forsøge at løse Knuden, og jeg gjorde det
ved at paatage mig at være Styrer af Skolen, mod at jeg fik en
Lærer med mig. Jo, det gik. Jeg havde endel Timer her, blandt andet i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
