Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
jeg altid frisk, og Klimaet bed ikke paa mig, skjønt det ofte var
haardt nok. Men det bidrog til, at jeg gjerne vilde bort; Vestlandet
passede bedst for mig; der hørte jeg hjemme og did droges min
Længsel.
12. TIL ULLENSVANG
Om Høsten 1889 blev Ullensvangs Sognekald ledigt, efter
Sogneprest Julius Riddervold, som var udnævnt til Lærer ved det
praktisk-teologiske Seminarium i Hovedstaden. Jeg havde aldrig været i
Hardanger eller i Egnen søndenfor Bergen og kjendte saaledes
hverken Stedet eller Folket; men jeg vidste da saa meget, at Klimaet
der vilde være heldigt for min Hustru. Vi blev enige om, at jeg
skulde søge Embedet; det kostede jo ikke noget at sege det;
rimeligvis vilde jeg ikke naa frem.
Jeg sendte min Ansøgning og lagde Sagen med stor Ro over til
ham, som leder alt til det bedste. Da jeg senere fik se Ansøgerne,
sagde jeg til min Hustru: Jeg faar ikke Ullensvang; der var
Ansø-gere, som syntes at maatte gaa foran mig, hvorfor jeg ikke gjorde mig
noget synderligt Haab om Befordring. Men Herren vilde det
anderledes. Jeg lagde i mine Tanker Sagen hen og tænkte ikke mere over
den, da jeg fik se af Aviserne, at Kongen den 23de November 1889
havde behaget at udnævne mig til Sogneprest i Ullensvang. Da vi
begge var ukjendte med Stedet, vidste vi ikke, hvad vi gik i Møde,
hvorfor der heller ikke var nogen større Glæde over Udnævnelsen.
Hvad den indebar for mig og os alle, forstod ingen af os dengang.
Men havde jeg vidst da, hvad jeg ser nu, havde vi glædet os storlig.
Jeg anede ikke, at jeg stod ved et Vendepunkt i mit Liv, og at et nyt
Afsnit af dette skulde tage sin Begyndelse, ja, hvad mere er, det er
i Grunden et nyt Liv, som aabner sig for mig; thi i Virkeligheden
kunde jeg aldrig faa noget Embede, som passede bedre for mig, og
hvor jeg følte mig mere hjemme end Ullensvang. Og jeg har saa
mangen Gang tænkt og stundom ogsaa sagt, at om nogen kom og
tilbød mig at vælge hvilken Stilling eller Embede, jeg selv ønskede,
da vilde jeg svare: Jeg ønsker intet andet paa Jorden, end hvad jeg
har.
Den Mand, som jeg vel særlig skylder dette, var den daværende
Kirkestatsraad J. A. Bonnevie, tidligere Skoledirektør i Trondhjem,
som jeg som Skolemand og senere som Prest havde lært at kjende.
Han havde oftere været hos os, og jeg havde ligeledes oftere været
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
