Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og Opvartningen var udsøgt elskværdig. Skibet var som nævnt
Laste-baad, men havde ogsaa Passagerbekvemmeligheder. Hele Reisen
sydover var en af de behageligste Reiser, jeg har gjort. Alle var saa
ven-lige og hjælpsomme, der var ruramelig Plads, og Veiret var som sagt
rent udsøgt.
Saa passerede vi i straalende Veir Hustadviken, hvor vi havde
havt saa haard en Tørn for 6 Aar siden, og kom til Molde, hvor vi
gjensaa alle de gamle Kjæmper, vi kjendte saa godt. Vi dampede ud
■over Romsdalsfjorden og videre gjennem Aalesund langs Kysten hele
Tiden i det samme straalende Sommerveir og naaede endelig Bergen,
hvor vi modtoges af Slægtninge, og hvor vi tilbragte Pintsen og
for-blev i flere Dage, da Skibet skulde losse hele sin Last og bagefter
pudses og sættes istand til ny Tur. Vi var hos Major Mohr paa
Fæst-ningen, men laa ombord. Jeg havde i min Ungdom været en Gang
i Bergen, men kjendte kun lidet til Byen; nu fik jeg Anledning til at
gjøre mig nærmere bekjendt med denne merkelige By, hvor jeg skulde
komme til at tilbringe mange Dage senere, noget, som laa i Fremtidens
mørke Skjød. Endelig var Skibet udlosset, det havde havt fuld Last af
Klipfisk og Tørfisk m. v., og en Aften dampede vi i det samme herlige
Veir udover Byfjorden og forbi Kvarven og vendte Stavnen sydover.
Vi gik først ud til Fuse, hvor vi landsatte Sogneprest Marstrander
med hans Gods. Vi laa et Par Timers Tid her. Det var saa øde og
stille paa Prestegaarden, ikke et Liv mødte op og tog imod sin nye
Prest. For os syntes alt saa ukjendt og fremmed, det var den første
Gang, jeg saa en vestlandsk Prestegaard paa Bergenskanten. Den
gjorde et stærkt Indtryk paa mig; jeg var ikke vant til saadanne
Forholde. Alt var saa smaat og fattigsligt, saa gammeldags, med en
Mængde smaa, uhensigtsmæssige Huse, og jeg beklagede i mit Hjerte
ham, som skulde bo her. Jeg ønskede ikke at være i hans Sted.
Endelig var vi færdige ogsaa her ved Midnatstid, og vi gik til Hvile. Det
gik nu videre indover forbi Godøsund og gjennem Loksund og ind
paa Hardangerfjorden. Men jeg kunde ikke sove længe; Spændingen
var for stor; jeg sov vel 2—3 Timer kanske, saa var jeg oppe igjen;
jeg maatte se Hardangerfjorden, som jeg havde hørt saa meget om,
men aldrig havde seet.1 Tidlig om Morgenen, da Solen saavidt var
gaaet op og kastede sit gyldne Skjær over Fjeldene, kom jeg op paa
Dækket; da havde hele Scenen forandret sig, og det nye Skue greb
1 Jeg vidste ikke engang at en Fjord af dette Navn,
«Hardangerfjorden», ikke findes i vort Land.
bns — XVI
9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
