Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
hilsen. Flagene var heist for os overalt, og i det herlige Sommerveir
gled vi forbi Trones og svingede mod Syd og ind i Sørfjorden,
Perlen af alle norske Idyller, den skjønneste af alle vore Fjorde. Efter
en Times Forløb kunde vi se «Kirken paa Tangen", som vi havde
læst om eller rettere sunget om, og endelig laa Ullensvang for os,
og vi dampede ind paa Opedalsviken, hvor vi lagde til ved
r.For-eningskaien". Der var mødt frem en Mængde Mennesker, som vilde
tage i mod os. Det viste sig snart: fra kjærlige Venner skiltes vi, og
af Venner mødtes vi. Ellers var nok Folk kanske især mødt frem for
at beskue og betragte de nye Prestefolk, som de ikke kjendte. Man
fortalte mig senere, at det, som vakte den største Opmerksomhed, var
Hesten, som førtes i Land. Saa stor og vakker Hest havde de ikke
seet.
Saa stod vi paa Ullensvangs Grund og hilsede den navnkundige
Prestegaard, Nils Hertzbergs og Nils Korens Prestegaard, og et
alvorligt Spørgsmaal steg op i vore Hjerter: Mon hvad den skal
bringe os af Lykke eller af Sorg? Det var godt, at vi intet vidste
derom.
Prestegaarden gjorde et eget Indtryk. Den greb os alle med sin
fortryllende Skjønhed og Romantik. Men Udhusene var i en sørgelig
Forfatning og vidnede om, at Jordbruget fristede en kummerlig
Tilværelse. Det samme syntes vist Hoppen, vi medførte; den vægrede
sig for at gaa ind i den mørke, lave Stald, og vilde aldrig Iægge sig.
Den var vant til andre Bekvemmeligheder.
Det var naturligvis noget overraskende for os at komme fra
Trond-hjemsfjordens flade, grønne og smilende Bredder og til Sørfjordens
mægtige Fjelde og bratte, ja lodrette Sider.
Jeg følte mig fra første Stund stærkt betaget af Hardangers
Natur; jeg følte mig beslægtet med den gjennem min Fødebygds Natur.
Romsdalen og Hardanger er nære Slægtninger, hvad Natur angaar.
Romsdalens Natur er mere storslagen og vild; dens største Skjønhed
ligger i dens vidunderlige fine Linier og enestaaende Perspektiver.
Hardangers Natur derimod er det blide, yndige, sværmeriske, som
fortryller en. Romsdalens Natur ligner Klassicitetens rene, strenge,
alvorlige Kunst, medens Hardanger er Romantikkens drømmende, legende
Skjønhed. Jeg elsker de to Søstre lige høit og ved ikke, hvilken jeg
skal foretrække; men den sidste er min sidste Kjærlighed, og den
maa nok beholde Prisen,
Vi fik i en Fart alt vort Gods i god Behold til Prestegaarden og
kunde begynde at ordne os saa smaat med at pakke ud det, som først
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
