- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
139

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

det vilde bare føre til Skuffelser. Jeg egnede mig ikke for denne
Stilling, da jeg ikke helt kunde opgive min Frihed og ikke kunde eller
vilde binde mig til et enkelt Parti. 1 meget kunde jeg slutte mig til
Venstres Syn, men ikke i alt. Mit Svar fandt ikke Bifald, og jeg følte
mig ikke saaret derved.

Hvad min egentlige Virksomhed angaar, fik jeg snart føle, at der
stilledes ganske overordentlige Krav til mig. De første to Aar, jeg
tilbragte i Ullensvang, blev meget strenge Arbeidsaar, og jeg maatte
anstrenge mig til det yderste for at kunne udføre det, som var
abso-lut nødvendigt; alt andet maatte foreløbig hvile. Jeg stod nemlig
alene i Embedets Betjening i den store og vidstrakte Menighed, og
havde langt mere at gjøre, end en Mand kunde bære. Kapellanen,
Riddervold-Olsen, som havde betjent Embedet et Aars Tid efter
Sogneprest Riddervold, forlod Stedet, da han havde faaet Ansættelse
t Strandebarm, og jeg tænkte da, at der muligens kunde træffes en
Ordning om en bedre Betjening af Menigheden. Ullensvang var jo
et stort Sognekald med 3 Kirker og store Afstande. Der havde altid
i den senere Tid været to Prester, og det maatte erkjendes af enhver,
at dette var nødvendigt. Fra Kirkestyrelsens Side var det ogsaa udtalt,
at der burde være to Prester, og man havde foreslaaet Oprettelsen
af et residerende Kapellani; men dette vilde Herredsstyret ikke gaa
ind paa. Jeg fandt det nødvendigt straks at optage dette Spørgsmaal
til Behandling og konfererte med mine Overordnede derom, som alle
var enige med mig om Nødvendigheden af Ansættelsen af en egen
Prest. Departementet vilde, at der skulde oprettes et residerende
Kapellani; men Herredsstyret afviste Sagen, det negtede enhver
Bevilgning og vilde ikke have flere Prester, men holdt paa den gamle
Ordning, hvorfor ogsaa Departementet bemerkede, at det var eneste
Gang, det havde hændt, at en Menighed uden videre erklærede, at
den ikke ønskede en større geistlig Betjening end den havde.

Der havde gjennem lange Tider altid været personel Kapellan i
Menigheden, og en saadan ønskede man fremdeles; thi det var den
billigste Ordning, saasom Sognepresten bar alle Udgifter.
Forhand-lingerne førte saaledes ikke til noget Resultat, og jeg sled mig næsten
ud under det meget Arbeide, som læssedes paa mine Skuldre og
truede med at knuge mig til Jorden. Vilde jeg ikke ødelægge min
Helbred, maatte jeg derfor søge om at faa en Kapellan, og Vaaren

1892 fik jeg som saadan den unge Otto Christophersen, og nu blev
det lysere Tider og bedre Arbeidsvilkaar for mig. Jeg havde til min
sidste Tid altid Kapellan, og det var meget heldig for mig, da der

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0139.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free