Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den tidligere Kirkestatsraad Nils Hertzberg skrev i 1885 en
Ar-tikkelrække om Manglerne ved Pontoppidans Forklaring. At rare
ved denne Bog var paa denne Tid en meget alvorlig Sag, saasom den
ansaaes som et Bekjendelsesskrift, ja i det troende Lægfolks Øine var
den i Virkeligheden det eneste Bekjendelsesskrift, vi havde. I hvilken
Grad dette var Tilfældet, fik jeg senere et meget interessant
Vidnesbyrd om. En Prest, som var kommen hjem fra Amerika og fik
An-sættelse hjemme, fortalte mig, at da han blev ansat i den Norske
Synode, blev han afhort med Hensyn til sin Rettroenhed, og da blev
han spurgt om det, som var særlig aktuelt, om Inspirationen, som
han forklarede efter nyere Opfatning. -Men kjendte han ikke til,
hvad Pontoppidan lærte i ..Sandhed til Gudfrygtighed?" Det gjorde
han, men ytrede tillige, at han ikke kjendte til, at denne Lærebog var
et Bekjendelsesskrift. ..Nei, ganske vist var den ikke egentlig noget
symbolsk Skrift; men i Realiteten var den det dog, og det var yderst
betænkeligt i nogen Del at afvige fra den." Det var netop den
almin-delige Opfatning ogsaa her hjemme hos alle, som gik under Navn
af alvorlige Kristne. — Artiklerne vakte megen Opsigt, men
Forfatterens Navn og Anseelse var saa stor, at Angrebet blev taalt. Jeg
var helt enig med Forfatteren, men havde aldrig dristet mig til at
træde aabent frem med min Mening; men nu fik jeg Mod til at
ved-kjende mig den.
Men det afgjarende for hele min Stilling til den gamle Teologi
blev dog Spørgsmaalet om Inspirationen. Professor Johnson hævdede
den verbale Inspiration, men tog dog Afstand fra dens Yderligheder.
Nogen klar og bestemt Lære eller Opfatning gav han dog ikke. Det
var Professor Fredrik Petersen, som kom til at rette det afgjørende
Slag mod den gamle lutherske Enspirationslære, i 1887. Han fandt en
Modstander i Sogneprest Krogh-Tonning, som tabte Slaget og maatte
trække sig tilbage. Jeg fulgte Striden med levende Interesse og var
ikke det ringeste i Tvil om, at Professoren havde Ret. Senere satte
jeg mig nærmere ind i selve Sagen, og alt blev klart for mig.
Det som gjorde mig til en ..liberal" Teolog, var væsentlig min
Opfatning af Inspirationslæren. Den gammellutherske
Inspirations-lære var i Virkeligheden den Grundvold, hvorpaa hele den lutherske
Kirkes Lærebygning var opført. Den benævnes Reformationens
formale Princip i Modsætning til dens reale (Retfærdiggjørelsen ved
Troen), men praktisk blev den i Grunden hele Grundvolden. Hvad
der sagdes om det reale Princip, at det var ..articulus stantis et
cadentis ecclesiæ", det kan man med endnu større Sandhed bruge om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
