Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
været en Dyd i Hardanger, og det vilde være en Skam, om det skulde
siges, at man ikke viide modtage en Gjest, som ønskede at besoge
Bygden, især naar Gjesten var vor Konges Son og Arving til
Norges Trone. Han var da i hvert Fald ikke Aarsag i den bitre Stem-,
ning, som herskede mellem de to Riger, og han vilde sikkert være
saa glad som nogen, om den kunde hæves. Jeg skrev derfor, efterat
jeg naturligvis havde raadført mig med min Hustru, til Amtmanden
og erklærede, at Kronprinsen skulde være hjertelig velkommen til
Prestegaarden, om han vilde gjøre os den Ære og Glæde at besoge
os. Jeg fik straks Svar, at Indbydelsen med Tak modtoges, og nu
gik vi straks i Gang med at træffe de fornødne Forberedelser. Den
korte Tid tillod ikke saa ret mange. Vi fik en af Frøinesmændene,
som var bekjendt som en dygtig Ølbrygger, til at brygge et Anker
rigtig fint Hardangerøl, som vi antog, at den høie Gjest og
Følget gjerne vilde smage. Kronprinsen skulde komme fra Odda om
Morgenen, og Besøget skulde kun vare en Times Tid, saa nogen
Frokost kunde det ikke være Tale om; men vi vilde have en liden
Tilstelning med Kaffe, Kager og Curacao samt 01. Alt gik efter
Programmet. Jeg havde gjort Besøget og Tiden bekjendt og indbudt
Folk til at komme; Kvinderne havde jeg bedt om at være i Festdragt.
Kl. 10 kom Æridthjof" og ankrede op for Bryggen. Vi modtog den
med en dundrende Dynamitsalut, og den rungede godt mellem
Fjel-dene, saa vakrere Salut skulde det i hvert Fald blive vanskeligt at
præstere andensteds. Prinsen med Følge kom iland, begge Prester
og andre Mænd tog imod ham paa Bryggen, og jeg onskede hans kgl.
Høihed velkommen til Ullensvang. Paa Bakken udenfor Kirken stod
en Række høitidsklædte Kvinder, og i den tindrende klare Vaardag
var det et Syn, som sikkert Prinsen ikke havde seet før. Han blev
straks opmerksom paa dem, og idet vi gik forbi, spurgte han sagte,
«om de var ægte". Jeg skjønte godt, hvad han mente; han havde
hørt, at man arrangerte Forestillinger for Turisteme i Norge, og
troede, at Kvinderne var Udstillingsvare. ..Ja," svarede jeg. «Deres
kongelige Høihed kan være forvisset om, at de er ægte helt igjennem.
De er klædt i sin Festdragt, saaledes som de altid er, naar der er
Fest". Vi gik ind i Prestegaarden; min Hustru stod paa Trappen
og rakte Prinsen sin Haand til Velkomst. Inde var der mange
Gjester, særlig Kvinder, som jeg præsenterte for Prinsen. Han saa meget
alvorlig ud; der var noget trist over ham, og hans Kammerherre
fortalte, at Prinsen ikke var i Vigør. Han havde været forkjølet.
Vaaren var kold og sen, og Blomstringen var bare saavidt begyndt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
