Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
vældige Majoritet knebler og trælbinder Minoriteten. Hvorfor kunde
ikke vore Frihedsmænd være saa frisindede, da de gav os den nye
Skolelov, der skal være Udtryk for et frit Folk, at de erklærede: Alle
Familiefedre har Adgang til at oprette Skoler for sine Børn? Naar disse
kun har et vist Antal Elever, og de underkaster sig de samme Prøver,
som de offentlige Skoler, nyder de samme Ret som disse, altsaa Ret til
Statsbidrag og F ri bed for Skoleskat til de offentlige Skoler. Det er
dette England har gjort; det har hævdet Frihedens Princip fuldt ud til
begge Sider, og en overmægtig Majoritet kan ikke trælbinde
Minoriteten; en saadan Fremgangsmaade vilde ikke taales af det frie engelske
Folk. Men hos os prises det som den høieste Frihed! Minoriteten skal
Knebles og plages; den fortjener det ikke bedre, den har jo ingen Ret
efter den moderne Statsretslære. Vel, den kan jo oprette egne Skoler,
siger man. Ja; men den faar intet af det Offentlige, den maa være med
at bære den offentlige Skole — og saa skal den holde sin egen Skole!
Men jeg er kommen bort fra mit Emne. Jeg begav mig afsted en
Formiddag for at se Sogneskolen og blev modtagen med udsøgt
Fore-kommenhed af Læreren, der var meget glad over at kunne vise mig
Skolen. Lokalet var ikke netop af de bedste; det var temmelig lidet i
Forhold til Børnetallet. Bænke og Pulte var heller ikke mønstergyldige.
Man havde flere Klasser i et større Fæliesværelse, hvad Læreren meget
beklagede, men som jeg tror, er noksaa almindeligt. Men kunde jeg
saaledes have lidt at bemærke ved Skolens ydre Fysiognomi, maatte alle
mine Bemærkninger forstumme ved Synet af selve Skolens Ojerning og
indre Liv. Religion fandtes naturligvis ikke paa Timeplanen (Læreren
var Methodist i Parenthes), men saa fandtes de verdslige Fag i rigere
Mon, og først og fremst Modersmaalet. Ja, jeg skulde ønske, at vore
norske Skolemænd, der synes, det er tilstrækkeligt for vore Folkeskoler,
naar de erholder 6 a 7 Timer Norsk (mundtlig og skriftlig) for Ugen,
kunde se, hvilken Vægt Modersmaalet, dets Literatur og Fremstilling
her tillagdes. Men saa var det ogsaa virkelig en Olæde at se og høre,
hvad Børnene kunde præstere. De skrev en meget smuk Haandskrift
og omtrent feilfrit. Og med hvilket Udtryk, de læste det vanskelige
Sprog! I en anden Skole deklamerede Børnene for mig Tennysons
deilige Digt: The Queen of the May, og det var en stor Fornøielse at høre,
hvor smukt de smaa fremsagde det. Jeg hørte paa Undervisningen i
Modersmaal, Historie, Geografi, Regning og Sang. Ligesaa saa jeg
Tegnebøgerne. Sangen stod ualmindelig høit; Børnene sang uden
Van-skelighed allehaande Træføvelser, idet Nodetegnene — en egen Sort, jeg
ei har seet før — vistes paa store Planscher paa Vægtavlen. Og med
hvilket Liv og Lyst det gik! Ligesaa stod Børnene meget høit i
Tegning. Men saa havde de jo Skole Aaret igjennem, 3 Timer daglig.
Mærkeligt var det at iagttage den gjennemførte Disciplin, der i enkelte
Henseender havde et næsten militært Sving. Undervisningsmidlerne var
ypperlige og det hele praktisk ordnet.
En Ting bør her nævnes, som er eiendommeligt for den engelske
Skole; det er Systemet med en headmaster (Førstelærer) og Underlærere
eller Medhjælpere. Disse sidste er unge Mænd eller Kvinder, som prak-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
