Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den samme, og jeg kjendte den godt igjen; men forøvrigt var meget
anderledes nu mod tidligere. De gamle Skydsskifter, hvor vi havde det
saa hyggeligt, og hvorfra jeg gjemmer saa mange Minder, var borte,
eller rettere: vi saa dem kun fra Banen i Forbifarten. Enten var de
gaaet over til at blive Hoteller eller Sanatorier, eller de stod forladte,
nedlagte som Skydsskifter. Jernbanen har omskabt Reisetrafiken. Der
har reist sig vakre Stationer med en Klynge af Huse rundt og som
oftest et eller flere mindre Hoteller. Alt dette var nyt og uventet.
Sikkert er det, at den søndre Del af Dalen indtil Otta befinder sig i en
glæderig Udvikling, som væsentlig skyldes Banen. Stationer som Myre,
Vaalebro, Otta m. fl, synes at vidne herom. Hotellernes og
Sommer-pensionaternes Tal i Gudbrandsdalen er meget stort; ingen af vore Dale
eller Fjorde har saa mange af dem som Gudbrandsdalen, særlig- den
søndre Del af Dalen. Det kan heller ikke negtes, at Dalen har sjeldne
Betingelser i denne Henseende. Adkomsten er let og billig, Omgivelsene
vakre, Luften god, lidet Regn og billigt Ophold. For dem, som elsker
Ro og Hvile i Naturens Skjød, egner derfor Dalen sig særlig som
Sommer-opholdssted.
Om Otta maa jeg sige nogle Ord. Stedet er helt nyt og ligger paa
Gaarden Loftsgaards Grund, et Stykke nedenfor Sels Kirke og den gamle
Skydsstation Moen, som nu ingen Betydning længere har. Otta er som
en Landsby med flere Hoteller, Landhandlere osv. Stedet har en heldig
Beliggenhed og besøges af en Mængde Reisende. 1 den senere Tid har
den gamle Stenindustri udviklet sig mere og mere, dels som Hugning
af Klæbersten og dels som Brydning af Skiferheller. Jeg maa bede om
Undskyldning, at jeg stanser lidt her; jeg maa sige lidt om begge Dele.
Klæberstenen fra Sel er vel kjendt, men kanske mindre de vakre Ovne,
Kaminer og Gravstøtter m. m., som forfærdiges af den, og som kan
anbefales som særdeles vakre. Skiferstenen fra Sel er ogsaa velkjendt og
hår bredt sig mere og mere. Skifertag er de bedste Tag, som haves, i
Forhold til Prisen, og det er virkelig en Skam for vort Land, at man
ind-fører hollandsk Tagsten, som er i enhver Henseende vore Tagheller
underlegne. Det maa helst betragtes som Snobberi af vore Bygmestre
og andre, naar de foretrækker den udenlandske Sten for vor norske.
Et vakkert Helletag kan maale sig i Skjønhed med et Tag af blaa
hollandsk Tagsten, og det er meget sterkere og bedre. Hvorfor skal vi saa
søge til Udlandet? Strax nordenfor Otta ligger Ulafossen, som delvis
er taget i Brug. Her har Bygden en Kraftkitde af stort Værd, og
rimeligvis vil det ikke vare lenge, før den tages i Brug. Navnlig vil den kunne
skaffe Lys til Dalen.
Lige ved Otta tager de bekjendte Selsmyrer sin Begyndelse. En stor
Del af dem er dækket af Vand; men meget ligger ogsaa over almindelig
Vandstand, Myren skal indeholde ca. 6000 Maal Jord, som kan
nyttiggjøres. Sel er en Bygd med lidet Jord, og det synes derfor høilig
paakrævet, at Myren tappes ud. Men det maa gjøres saaledes, at Myren
virkelig tørlægges og dyrkes, ellers er det ikke nogen Nytte i Arbeidet.
Udtapningen af Lesjavandet staar i denne Henseende som et
afskræk-kende Exempel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
