Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
snart aftog Sneen og blev til enkelte Flekker, og en Bæk begyndte
at sildre i Dalbunden. Saa begyndte enkelte smaa Busker at optræde,
men det var ikke muligt under den Fart, vi havde, at afgjøre, hvad
det var for Busker, vi saa. Dette havde jeg havt særlig Lyst til at se
for at sammenligne Vegetationen med vor egen. Snart begyndte
ogsaa enkelte Træer at vise sig, kun Løvtræer; hvilke, kunde jeg
ikke afgjøre, formodentlig Alm, Ask, Løn, Lind, Eik, Bok o. s. v.
Det gik hurtig nedover, og Panoramaet skiftede ustanselig. Men saa
kom vi ind i fuld Vaar, Træerne var løvklædte. Og nu laa den
lom-bardiske Slette for mig i hele sin Udstrækning. Den var vidunderlig.
Dyrkede Marker ustanselig uden nogen død Flek imellem, aa,
hvilket Jordbruksland, maatte jeg sige! Saadan Jord havde jeg ikke
seet, som kom fra det høie Nord. Mest forundret blev jeg, da jeg
fik en stor Sjø eller et Vand at se, og en Mængde Personer, som gik
omkring og vassede i den. Jeg kunde ikke begribe, hvad dette skulde
betyde; kanske det var en Luftspeiling, — Mennesker gaa paa
Våndet! Da gik det pludselig op for mig: Aa, de planter Ris.
For første Gang satte jeg med dyb Bevægelse min Fod paa
Italiens Jord. Der blev meget at se for mig baade af Natur og af
Menneskeflid, alt meget anderledes end jeg var vant til, Alperne i
det Fjerne og de trange Alpedale, som aabnede sig mod den
pie-montanske Slette, hvor Naturen saa med engang skiftede Karakter.
Nu saa jeg for første Gang Vinranker paa fri Mark; der gik Mænd
allevegne og beskar og bandt op. Nu fik jeg ogsaa Øie paa
Mor-bærtræerne, som der var en Uendelighed af, og endelig saa jeg
ogsaa Oliventræer med sin eiendommelige Form og graa Farve, alt
et nyt Syn for en gammel Botaniker.
Om Kvelden kjørte vi ind i Milano og fik se lidt af Folkelivet
og den berømte Domkirke som et vældigt Feslot i Maaneskinnet.
Den tog sig aldeles fortryllende ud i det blege, hvide Lys, jeg kunde
fristes til at tro, at det var et Eventyrslot af Sne. Det bedrøvede
mig, at vi ikke skulde stanse over her en Dag og faa se nærmere
paa Domkirken; men formentlig havde ikke Selskabet den samme
Interesse som jeg, og Dagen efter gik Reisen videre til Rivieraen.
Det var vidunderligt at komme fra Nordens Vinter og saa pludselig
at dukke op i fuld Sommer og blandt tropiske Planter. Her saa
jeg for første Gang Palmer som Træer paa Friland. Men kanske
det vakreste af alt, ialfald det, som greb os mest, var at se det blaa
Middelhav straale i fuld Solglans. Vi nød i rigt Maal al denne
Skjønhed, og jeg forstod, hvorfor hele Verdens Luksus og Rigdom
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
