Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa sig omkring, og Gaaende og Kommende mødte en overalt.
Samtidig Turistene med sin Baedeker i Haanden rundt i Flokke, og Førere
fra Kirken selv var mer end villige til at vise omkring. Vi gik da ogsaa
omkring, saa paa Billeder og Malerier og vandrede endelig ud af en
Sidegang og steg ad en lang Stentrappe op paa Kirkens Tag og lige op
i den øverste Lanterne. Her var en storartet Udsigt over Landet og
Havet. Vi steg ned igjen og ud i den vidunderlig vakre gamle
Kloster-gaard, som støder op til Kirken. Her var der en Arkitektur, saa
storartet og saa skjøn, at enhver maatte gribes af den. Herlige
Marmor-søiler indlagt med det fineste Mosaikarbeide omgav os rundt omkring
i en aldeles overvældendc Rigdom. I mange af Søilerne var Mosaiken
brudt ud med et skarpt Instrument. Omviseren fortalte os, at de
amerikanske Turister havde stjaalei Mosaiken. Ja, ja, Amerikanerne kan
være gode at skylde paa og kan nok troes til noget af hvert; men jeg tror
nok, at Tyvene var nærmere. I Klostergaarden var der den skjønneste
Have, som kan tænkes. Blomster af alle Arter og i alle Farver dækkede
Orunden; kjæmpeniæssige Palmer og andre pragtfulde Træer hævede sine
Kroner mod Himlen. Gamle Bekjendte nikkede til mig: Levkøier,
Gyl-denlakker, Heliotroper, Hyacinter, ja endog de kjære, kjære
Liljekonvaller tittede frem. Alt var naturligvis engang plantet, men voksede nu som
vilde.
Da vi havde forlystet vore Øine og vor Lugt i tilstrækkelig Tid
med dette, gik vi atter ind i Kirken. Her havde Scenen forandret sig.
Den egentlige Gudstjeneste var tilende, og nu var der kommet langt flere
Folk, som optog en god Del af Kirkens Hovedskib, og paa Prækestolen
stod en Præst, som forstod sin Kunst. Jeg har aldrig set eller hørt hans
Mage. Det var en ung vakker Mand, og han optraadte — jeg maa bede
om Undskyldning, om jeg maatte saare Nogen, men for mig saa det ud,
som en der optraadte med et Nummer i en Varieté. Han havde en
ual-mindelig sterk, klar Stemme og fyldte hele den vældige Bygning med
sin Røst. Prædikanten havde studert sin Tale; han havde intet Papir,
og hans Bevægelser, hans Gestus og Mimik var voldsomme. Han slog
j Prækestolen, saa det drønnede, slog ud med Hænderne, bevægede sig
frem og tilbage og holdt saaledes sit Publikum i Aande. Dette syntes
ogsaa at nyde Talen som en Adspredelse. Man snakkede, lo og gik
omkring, mens andre sad og opmerksomt lyttede til. Det var om Sjælens
Udødelighed, at Praxlikanten talede; men jeg tror ikke, at mine kjære
norske Venner vilde have beundret den.
Endelig var vi fornøiet af at se og høre og maatte nu se til at faa
lidt legemlig Næring efter al den aandelige, som havde taget sterkt
paa Kræfterne. Det var ikke vanskeligt at faa, hvad vi behøvede.
Italienerne er uhyre villige til a give den Hungrige Mad og den Tørstige
Drikke, og de er ikke fordringsfulle, hvad Priser angaar; men Penge
vil de have for alt. Vi fik deilig Makaroni, Vin saa skjøn, at det —
Skam at sige — var en Fryd at drikke den, og meget andet Godt.
Da yi kom ud fra Restaurationen, kom Smaagutterpe, som
naturligvis tog os for „Inglesi". En liden frisk en gjorde sig til: I speak
Eng-lish, sagde han og mente sig da naturligvis berettiget til en Soldo for en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
