- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
264

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

vort eget kjære Land. Skjent der var mange, mange Tusinde tilstede
og Vin og andre Drikke at faa efter Behag, saa jeg ikke en eneste
Mand, som var beruset, ingen, som slingrede, og intet Skrig eller
Hyl, skjønt Munden ikke stod stille paa ret mange. Lystige og
glade var de alle, men uden at noget upassende saaes eller hortes.
Politi saaes ikke, men naturligvis var der nok Politifolk tilstede, om
de ikke viste sig. — Fra Paris reiste vi til Nord-Frankrige og saa
Krigens Følger og Fronten. Det var rystende at se Merkerne efter
Menneskenes Vanvid og Krigsgalskab; men herom er der skrevet
saa meget, at det er ufomødent at fortælle noget. Derfra drog vi til
Brussel og saa Badestedet Ostende, og videre til Haag og
Amsterdam og ti! Øen Marken i Zuydersjoen, hvorefter Reisen gik gjennem
Holland og Tyskland til Hamburg, hvor vi stansede og fik
Anledning til at se tysk Badeliv ved Elbens Munding. Over Kjøbenhavn
gik saa Reisen til Oslo. Det var en meget behagelig Tur og et
sjelden godt Reisefølge, alle norske.

23. SAMLINGER

Store Samlinger har jeg ikke; hverken har min økonomiske
Stilling tilladt mig at lægge Vind paa at dyrke min Tilbøielighed i
denne Retning, og heller ikke har de Forholde, hvorunder jeg levede,
budt mig synderlig Anledning hertil. Jeg maa dog tilstaa, at jeg
har havt ikke saa liden Tilbøielighed i den nævnte Retning, uden
at jeg dog vil karakterisere det som en virkelig Lidenskab og endnu
mindre som Galskab. Tilboieligheden var aldrig stærkere, end at
jeg kunde tæmme og tøile den, om det end ofte var nodvendigt at
fornegte sin Lyst.

Fra min tidlige Barndom har jeg elsket Bøger over alt andet
jordisk Gods eller skabte og forgjængelige Ting. Den kjæreste Gave
jeg kunde faa som Barn, var Bøger, selv om disse ikke passede som
Læsning for mig. Fik jeg en Bog, hvor liden og ubetydelig den var,
ligegyldigt hvad dens Indhold var, gjemte jeg den med den største
Omhu. Jeg lagde mine Bøger i mit lille Skrin og var saa ræd for
dem, som om de var den største Skat. Jeg husker godt at jeg fik
en liden Bog kaldet ..Dagenes Perle", som aldeles ikke var nogen
Barnebog, og end bedre husker jeg, da jeg fik ..Aftenerne paa
Ege-lund" af Hanna Winsnes. Jo, jeg havde det rette Anlæg i mig, og
jeg udviklede mig efterhaanden til en virkelig Bibliofil. Lidt efter

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0264.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free