- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
275

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Aar, og som ingen kunde fortsætte, være spildt. Jeg pakkede
Manu-skriptet sammen og skrev hjem til Nevnden, hvorledes Forholdet
var, og at jeg var forberedt paa at maatte afslutte. Jeg turde ikke
bede om Udsætteise som Kong Ezekias, men overgav mig ganske i
Guds Haand, og da hændte det
merkelige, at al min Bekymring og
mit Tungsind svandt som Taagen
for Solens Straaler, og en salig
Følelse af Fred og Glæde i Gud
gjennemstromniede mit Hjerte; jeg
har kun sjelden følt mig saa
op-loftet. Alle Lægerne og deres
Assistenter, som besøgte mig to
Gange om Dagen, kunde ikke andet
end høilig forundre sig over, at en
dødsdømt kunde være saa glad og
oprømt. Det hændte jevnlig, at de
blev staaende i mange Minuter og
høre paa mig; jeg havde saa
meget at fortælle, som interesserede
dem, og jeg blev rent fortrolig med
dem. I en Uge var jeg paa
Haukeland, Og 6 Gange fik jeg Ront- 50 Sogneprest O. 01afs<-n, Juli 1917.
genstraalerne paa mig, 40 Min.

hver Gang. Da jeg den sidste Gang fremstillede mig for Overlægen
og han fik se min Ryg, udbrød han: Men dette er da merkeligt. Da
var alle Kræftknuder som strøget af mig, og Huden var hel og ren.
Ingen havde sagt noget, og ingen havde undersøgt mig, og selv kunde
jeg intet se eller merke, og dog var jeg overbevist om, at jeg var
helbredet; en indre Stemme sagde mig det. Overlægen vidste neppe,
hvad han skulde tro. Han bad mig reise hjem og komme igjen om
en Maaned, og det gjorde jeg. For Sikkerheds(?) Skyld maatte jeg
tage 6 Timer til under Rontgenstraalerne; men tilsidst var mit Liv
ikke ret meget værd; jeg fik rigtig føle Virkningen af dem. Jeg
orkede dog at komme mig hjem; en af Søstrene var saa snild at følge
mig til Byen, og det kunde nok trænges. Der gik nogen Tid hen,
før jeg kom til Kræfter igjen. Jeg skrev til Dr. Lie og fortalte ham,
at jeg var udskrevet fra Haukeland som helbredet af Kræft, og han
svarede mig: Det var et merkeligt Tilfælde, som jeg har noteret
mig. Vi Læger maa undertiden indrømme, at der sker Ting, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0275.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free