- Project Runeberg -  Mit Liv gjenoplevet i Mindet /
278

(1947) [MARC] Author: Olaf Olafsen With: Oluf Kolsrud
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

skulde blive hadede af alle for Jesu Navns Skyld, staaet for mig,
og jeg har maattet spørge mig selv, om jeg var en ret Herrens
Tjener. Ja, det kan kun én svare paa. Men for mig har det staaet
saa, at den gamle Kirkefaders Ord: «Korset skal ikke søges, men
tages, naar det sendes", er et Visdoms Ord, og derefter har jeg
handlet og søgt at gjøre min Gjerning for Guds Ansigt og tale hans
Ord uden Hensyn til Høire eller Venstre, og saa maa Herren sørge
for alt det øvrige.

Jeg har derfor efter ringe Evne og i megen Skrobelighed søgt at
gjøre dette og i al min Færd provet at tjene alle og enhver uden
Hensyn til Stand og Stilling. Ogsaa dem, som regnedes for Verdens
Børn, har jeg behandlet ganske som de andre. Fromme Venner kunde
ofte sige til mig, at de syntes, jeg gik for vidt heri. Verdens Børn
hørte egentlig ikke til ..Hjorden", og jeg kunde ikke tage mig af dem
mere end høist nødvendigt. Men den Opfatning kunde jeg ikke
god-kjende. Jeg skulde være alles Tjener i Menigheden. I det hele søgte
jeg, saavidt jeg formaaede, at følge min Overbevisning, naar jeg
havde vundet frem til Klarhed, og i det hele at være mig selv Disse
Ord klang ikke godt i de Kristnes Øren i min Ungdom; man var
helst ræd for at følge dem. Især sporedes dette hos unge Teologer
og Prester. Professor Johnson var det store Forbillede, som alle vilde
følge. At være sig selv vovede de ikke; dertil manglede de den
fornødne Udvikling og Selvtillid; men bliver man staaende her, dor
man aandelig. Det varede mange Aar, førend jeg fik Øinene fuldt
op herfor; men da det skede, blev jeg ligesom et nyt Menneske.

Saa bliver da Faciten af hele mit Livs indviklede Regnskab, at
Guds Naade og Barmhjertighed imod mig har været uendelig rig,
men at jeg kun daarlig og lidet har formaaet at takke ham herfor.
Jeg kan ikke skjule det for mig selv eller andre, at mit Liv har
ikke været som de fleste Menneskers. Jeg har faaet leve længere end
de fleste; jeg har havt en ualmindelig god Helse, aldrig været syg,
før jeg var 81 Aar, havt en Arbeidskraft og en Arbeidsglæde, som
jeg ikke har truffet hos nogen anden, jeg kjender. Jeg har ført et
noksaa rigt Liv for en Landsprest at være, jeg har seet meget af
Kunst og Natur og modtaget dybere Indtryk, end jeg har merket hos
andre. Jeg har folt mig lykkelig i Livet, har faaet mine Ønsker og
Begjæringer opfyldt, saa at jeg ikke ønskede noget andet og mere
end jeg havde. Jeg var blevet omfattet af en Kjærlighed, som bar
mig paa Hænderne, og som gjorde mig aldeles beskjæmmet, ja skam-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 17:09:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mitliv/0278.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free