Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 3 —
«Løkka» var et eventyr. Og midt i eventyret
oplevet vi selveste eventyrkongen. En nat brøt
stormen et ældgammelt træ overende. Det faldt
tversover plænen. Det spriket med de verks
brudne grenene. Og de friske grønne bladene
hang der og blev slantne. De forstod ingenting
av det hele, sa han, som tok min bror paa fanget
og mig tæt ind til sig. Han visste, hvad græs*
set mente om det døde træ og skyerne og især
om fuglene.
H. C. Andersen hadde meget at fortælle
om hele haven. Jeg ser endnu hans store ansigt
og ryggen, som ikke orket den lange kroppen.
Og den store mund, som altid hadde travelt med
det store gebis. Hans smil husker jeg og øinene,
som saa lysende paa os, mens han gjorde det
gamle træ om til et levende væsen, som laa der
og led døden. Fra Løkken reiste vi paa utflugt
med ham, og jeg var med. I fin vogn drog vi
avsted, Andersen skulde se Ringerike. Og da
vi med engang holdt stille med sjøen under os
og den store utsigten, da sa min far: «Naa,
kjære ven, er det ikke deilig?»
Da svarte Andersen: «Aa jo, hvor det er
kønt.»
Saa flk han øie paa nogen blaa blomster ved
veikanten: «Næ, se — d e er dog henrivende.»
Saa gik han ut av vognen og plukket dem og
saa straalende ut
Samtidig som H. C. Andersen var i Kristi*
2 — Bjørn Bjørnson.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
